København vil se på mulighederne for at grave en af byens værste vejstrækninger ned: H. C. Andersens Boulevard snor sig med larm og bilos gennem centrum.
Men nu skal det undersøges, om strækningen kan komme under jorden.
Det er et af elementerne i det budgetforlig, der netop er indgået i Københavns Borgerrepræsentation. Her er et flertal blevet enige om, hvad skattekronerne skal bruges på i året, der kommer.
»Vi tager her første skridt imod et København uden en kæmpe stor og forurenende vej igennem byen. For mig at se hører det fortiden til. I fremtidens København skal trafikken ned under jorden, så vi får et byrum til gavn for københavnerne«, siger de radikales gruppeformand i Borgerrepræsentationen, Mette Annelie Rasmussen.
»Det her er et lille skridt i rigtige retning og vi håber på, at der er velvillighed til at træffe de mere ambitiøse beslutninger senere«, siger hun.
Går videre med Lynetteholmen
Det er et forlig, som det næststørste parti, Enhedslisten, og Alternativet ikke er med i. Heller ikke løsgængeren Niko Grünfeld vil lægge stemme til forliget, fordi det strider mod de grønne målsætninger, byen ellers bryster sig af.
Årsagen er, at det politiske flertal vil arbejde videre med en havnetunnel, der skal gavne bilisterne, samt planerne om den kunstige ø Lynetteholmen.
»Flertallet vil prioritere beton, metro, havnetunnel over natur, miljø og klima«, lød Grünfeldts afskedssalut i et facebookopslag, hvor han kritiserede, at arbejdet sker uden borgerinddragelse og nogen undersøgelse af, hvilken betydning, de får for miljøet.
Hidtil ukendt notat udskyder døden for motorvej i anden sals højde gennem KøbenhavnHvis forundersøgelsen resulterer i, at biltrafikken på Ågade, Åboulevarden og H. C. Andersens Boulevard kommer ned under jorden, vil det give mulighed for at lave en grøn stribe ned gennem det, der i dag er et bredt, mangesporet bånd for biler, som skærer sig fra Hillerødgade ned til Langebro.
I stedet kan det erstattes af det, fortalerne betegner som Den Grønne Boulevard - en bane med plads til natur og træer ned gennem det, der førhen alene var forbeholdt biler.
Forslaget falder sammen med, at Bispeengbuen - en vejbro i anden sals højde - enten skal renoveres eller rives ned inden for en overskuelig årrække.
Budgetnotatet skal kaste lys over, hvad forslaget kræver, og hvad der skal til for at få det gennemført.
Det er et arbejde, der alt i alt ventes at koste omkring en håndfuld millioner frem til 2024, men som kan give beslutningstagerne et godt grundlag for at finde ud af, om nedgravningen skal foretages.
Enige om Lynetteholmen og en havnetunnel
I forvejen har partierne indgået en delaftale, der betyder, at de ud over at fortsætte arbejdet med at sikre etableringen af Lynetteholmen og den ti kilometer lange havnetunnel til 26-30 milliarder kroner vil have en ny metroforbindelse. Den skal efter planerne forbinde den kommende ø med Indre By og gå videre til det østlige Amager.
Tunnelen vil ifølge Vejdirektoratets analyser især gavne bilister, der kommer fra områderne nord for København samt med tiden også bilejere fra Østamager.
Den kan blandt andet blive finansieret af salg af grunde på Lynetteholmen, ganske som det kan ske med den nye metrolinje, men der vil også blive brug for et statsligt tilskud til de kostbare projekter.
København vil have helt ny metrolinje: Den vil gavne 3 gange så mange som den næstdyresteForliget giver ud over penge til forarbejder med havnetunnellen og Lynetteholmen også betydeligt forøgede bevillinger til ældre og handikappede, to områder, de konservative og Dansk Folkeparti har stået sammen om at bære frem i forhandlingerne. Der kommer også penge til at opretholde niveauet for den praktiske hjælp i hjemmet til dem, der har behov for assistance i egen bolig og til en indsats for at imødegå ensomhed på byens plejehjem.
Desuden er partierne enige om allerede fra 2022 at indføre minimumsnormeringer i de københavnske daginstitutioner, så der er højst 6 børnehavebørn per voksen og højst 3 vuggestuebørn per voksen. Frem til 2025 afsættes der 541 millioner kroner på at indføre minimumsnormeringer i København fra 2022.
Der sættes også penge af til to nye folkeskoler på Amager og i Nordhavn og til nye skolebygninger vil udskolingsklasser på Nørrebro og i Valby samt blandt andet en skoleidrætshal på Nørre Fælled Skole.
Med til det hører, at der kommer penge til nye tiltag for cyklisterne og til sikre skoleveje, mens der flyttes rundt på parkeringspladserne. Der nedlægges 150 gadeparkeringspladser i Indre By, men der kommer som erstatning 200 ekstra i parkeringsanlægget under Israels Plads.
Overblik: Det vil politikerne i København bruge penge påDer er også blevet plads til etablering af nogle velvoksne strømstik, så krydstogtskibene kan få landstrøm, når de ligger til kaj ved Oceankaj eller Langelinie. Det skal hindre, at de lader motorerne køre og spyr os ud over omgivelserne i al den tid, de er på besøg i byen.
Med aftalen kommer også hjælp til blandt andet turisme-erhvervene, der har lidt under coronakrisen. Der fjernes afgifter for blandt udeservering og reklameskilte og så kommer der penge til at fremme og udvikle turismen i København.
fortsæt med at læse
