Var det på grund af alderen, at to medarbejdere i 2011 blev uretmæssigt fyret af statens personalekontor, Moderniseringsstyrelsen?

Spørgsmålet får i dag rettens svar, når sagen afgøres i Østre Landsret, efter at den offentlige myndighed Ligebehandlingsnævnet i 2012 underkendte fyringerne. Afgørelsen sagde, at fyringerne af to ansatte i styrelsen var sket på grund af medarbejdernes alder og derfor var ulovlige, samt at styrelsen skulle betale en erstatning på næsten 700.000 kroner.

Moderniseringsstyrelsen fastholdt imidlertid, at afskedigelserne var sket ud fra saglige hensyn, og at der ikke var tale om forskelsbehandling, og efter samråd med Kammeradvokaten besluttede styrelsen sig for at lade sagerne gå til domstolene.

Og nu falder der så dom i sagen.

»Vi ser på sagen med stor alvor. Vi kan se, at udviklingen går i retning af, at det særligt i den offentlige sektor er de ansatte, der har rundet 50 år, der er udsatte ved fyringsrunder. Det er bekymrende«, siger Lars Qvistgaard, der er formand for de overenskomstansatte jurister og økonomer i Djøf og har ført og vundet de to sager.

Djøf: Stor vægt på alder

Ifølge Djøfs opgørelser er ansatte over 50 år overrepræsenteret i den offentlige sektor, når det gælder afskedigelser. Mens de 50 til 54 årige i 2013 udgjorde 8 procent af medlemmerne i Djøf, udgjorde de 13 procent af afskedssagerne, og ser man på de 55-59-årige udgjorde de 6 procent af medlemmerne og ti procent af afskedssagerne. Forskellen øges for de medlemmer, der er mellem 60 pg 64 år - de udgjorde 4 procent af medlemmerne, men også ti procent af afskedssagerne.

»Tallene tyder på, at man i det offentlige lægger stor vægt på alder i forbindelse med fyringer, og det må man jo ikke«, siger Lars Qvistgaard. Ifølge Djøfs tal er der flere afskedssager for ansatte over 50 år på de offentlige arbejdspladser.

Lars Qvistgaard påpeger, at der fra regeringens side er fokus på fastholdelse på arbejdsmarkedet, samtidig med at tilbagetrækningsalderen ryger i vejret.

»Så vi har et ønske om, at der også kommer handling bag ordene, så de ikke ender som floskler. Ifølge vores tal er der intet, der tyder på, at der er realia bag snakken«, siger Lars Qvistgaard, som peger på, at der er helt konkrete greb, man kan tage for at komme problemet til livs.

Et aspekt er, at det kan være svært at løfte bevisbyrden, som ligger hos den afskedigede alene - i Djøf taler man for at stille den forurettede bedre, så man som ifølge barselsreglerne, deler bevisbyrden. En anden del af løsningen ligger i et nærmere kig på personalepolitikkerne, så man sørger for, at de ansatte får vedligeholdt og opdateret deres kompetencer.

»Lige nu ser man i for høj grad på de ældre ansatte som nogen, man bedre kan undvære end de yngre. Vi skal arbejde hen mod en forståelse for, at alle har noget at byde ind med, som er brugbart for en arbejdsplads«, siger Lars Qvistgaard.