Danske mænd arbejder sjældent som sosu-assistenter på plejehjem eller sygeplejersker på hospitalerne.
I Danmark bliver den type af arbejde typisk betragtet som kvindejob. Sådan er det ikke i udlandet. Her bliver en stor del af ældre- og børneomsorgen klaret i hjemmene og blandt andet af mændene. Og det mønster er nu ved at blive synligt i Danmark.
Udenlandske mænd søger nemlig gerne – og får ofte – arbejde i traditionelle danske kvindefag, viser en ny analyse fra det kommunale nyhedsbrev Momentum.
Faktisk er der i dag større sandsynlighed for at møde en mand med ikke-vestlig baggrund end en dansk mand i medarbejderstaben på et dansk plejehjem.
Thorning: Indvandrere skal arbejde for kontanthjælp»Vi har i Danmark et af verdens mest kønsopdelte arbejdsmarkeder. Kvinder arbejder i det offentlige, mændene i det private. Men mange af de offentlige omsorgsjob, som typisk klares af kvinder her i Danmark, dem har de slet ikke sydpå«, siger Anika Liversage, seniorforsker ved Det Nationale Forskningscenter for Velfærd.
»Her klarer man en stor del af ældreomsorgen og børnepasningen derhjemme. Og eftersom mange kvinder går derhjemme, er det jo mændene, der må tage de job, der er. Og derfor har de slet ikke vores danske skelnen mellem kvinde- og mandejob«, siger hun.
Lavstatus at håndtere mennesker
Kun omkring otte procent af de etnisk danske ansatte på landets plejehjem er i dag mænd, mens det er 14 procent af de ansatte med ikke-vestelig baggrund, viser den nye kommuneanalyse.
»Her i Danmark skal en mand ville det virkelig meget for at gå ind og tage et job som sygeplejersker, eller noget der ligner, for det betyder, at han hele tiden skal svare på alle de der spørgsmål fra sin omgangskreds om, hvad pokker der er galt med ham. I mange etniske minoritetsgrupper opleves fagene ikke på samme måde som kønsopdelte«, siger Anika Liversage, der samtidig understreger, at danskere ikke ligefrem står i kø til jobbene som ældre-plejer og sosu-assistent.
»Det er jo ikke lønmæssigt eller på anden måde et højstatus-område for danskerne«, siger hun.
Og den analyse køber formanden for fagforbundet FOA Fag og Arbejde, Dennis Kristensen, der blandt andre organiserer en stor del af landets social- og sundhedsassistenter.
SF vil udnytte etniske enklaver til at få indvandrere i jobForskellen i kønsfordeling mellem danskere og indvandrere forklarer han også med, at mange af de fag, der typisk bliver opfattet som kvindefag i Danmark, har lavere krav til uddannelse, og derfor er lettere at komme ind på for en udlænding uden en videregående dansk uddannelse.
»De ikke-vestlige mænd er med til at rette op på et skævvredet arbejdsmarked, hvor mænd arbejder med teknik i det private erhvervsliv, og kvinder med omsorg i det offentlige«, siger han og fortsætter:
»En af forklaringerne på, at ikke-vestlige mænd ikke er så bange for at arbejde med omsorg, kan være, at det i deres kultur ikke er lavstatus, at arbejde med mennesker, som det er i Danmark«, siger Dennis Kristensen. Også når det gælder job i kommunernes administration og og på undervisningsområdet, er der forholdsvis flere ikke-vestlige mænd end danske mænd.
Nøglen til det danske samfund
El Hadj Moussa Diop kom til Danmark i 1999 fra Senegal, da han blev dansk gift, men er siden blevet skilt.
Han gik straks i gang med at lære dansk, og i 2005 blev han uddannet som sosu-hjælper. Siden har han været i arbejde på fuld tid.
I øjeblikket arbejder han i ældreplejen for Københavns Kommunens Vikarkorps, så han kommer rundt på forskellige plejehjem i kommunen.
»Da jeg begyndte for ti år siden, var der flere danskere på arbejdspladsen, men nogle er gået på pension og andre har skiftet job«, siger El Hadj Moussa Diop, der er meget glad for sit arbejde.
»Det har været nøglen for mig til at komme ind i det danske samfund at lære sproget og have et arbejde«, siger han.
Privat bor El Hadj Moussa Diop i et boligselskab i Søborg.
»Det er et fint sted med en god blanding af beboere – både danskere og indvandrere. Jeg deltager altid, når der er fester. Det er en god måde at lære hinanden at kende«, siger El Hadj Mossa Diop, der siger, at han er ’muslim i moderate mængder’.
Senegaleseren – der er blevet dansk statsborger – har absolut intet mod at arbejde i et traditionelt kvindefag.
»Jeg har slet ikke tænkt på, at det er et kvindefag. Der er forskel på mange indvandreres kultur og den danske kultur. Vi er vant til at bo sammen med vores forældre, og det ligger naturligt for os at yde omsorg for dem«, siger han og uddyber:
»Danskerne er ikke vant til at bo hele livet sammen med deres forældre og bedsteforældre, men det er mange indvandrere. De ældre har betalt en pris for os, da vi var yngre, så derfor er det naturligt at bo sammen og sørge for, at de ældre har det godt. Jeg passer på borgerne som det var min egen mor eller far«, siger El Hadj Mossa Diop.
fortsæt med at læse
