Danmark er ude af krisen. Det var den afgående og den nu sandsynligvis tiltrædende statsminister enige om i den netop overståede valgkamp. At væksten er tilbage i Danmark, kunne Helle Thorning-Schmidt (S) og Lars Løkke Rasmussen (V) konkludere, og med den følger gerne en stigende appetit efter lønkroner.

Men noget tyder på, at enkelte grupper af arbejdere må spejde langt efter lønstigninger. Især de timelønnede halter efter dem, der er ansat som chefer, mellemledere eller funktionærer.

Det er konklusionen i en ny undersøgelse fra hr-firmaet Bluegarden, der står bag landets mest udbredte systemer til administration af lønudbetalinger, Dataløn og Multiløn.

Hvor de timelønnede skrabede bunden med en medianlønstigning på 1,4 procent, lå chefer og mellemledere i top med 1,8 procent, viser undersøgelsen, der dækker 295 virksomheder med i alt 68.997 ansatte. Ser man på landet som helhed, løb direktører og funktionærer med stigninger på 1,5 procent.

»Timelønnede medarbejdere og ufaglært arbejdskraft er typisk den gruppe, som mærker opsvinget i økonomien med størst forsinkelse. Mange timelønnede er ansatte i detail- og servicesektoren, og de manglende lønstigninger er en indikator på, at det fortsat går trægt med danskernes forbrug«, vurderer John Lind Thomsen, hr-direktør i Bluegarden.

Nogle direktører holder dog også igen. 35 procent af topcheferne får ikke en krone mere i lønningsposen i 2015 (i grafikken fremgår direktørernes situation ikke. Det gør derimod chefer og mellemledere). Herefter følger de timelønnede, hvor 31 procent går helt glip af en stigning i 2015, mens 21 procent af mellemlederne og 19 procent af funktionærerne må spejde forgæves efter et opmuntrende brev fra virksomhedsledelsen.

Også i 2016 regner hele 25 procent af virksomhederne med, at de timelønnedes løn forbliver, som den er. Kun 17 procent venter, at chefer og mellemledere vil gå glip af stigninger, mens kun 16 procent forventer, at funktionærerne bliver helt forbigået.

3F: Uddannelse til de timelønnede

I fagforbundet 3F, der især organiserer lønmodtagere inden for industri, byggeri, transport og detailhandel, overrasker konklusionen ikke, siger cheføkonom Anita Virum Jørgensen. For krisen har været ekstra hård ved de arbejdere, der er nederst i hierarkiet.

»Det viser meget godt, at når der er en økonomisk krise, så er det de timelønnede, der betaler den største pris. En af de vigtigste grunde til, at de timelønnede ikke stiger så meget som de andre, er, at den gruppe har været hårdest ramt af ledighed. Vi vil jo gerne have både en jobfest og en lønfest, men hvis man skal vælge, så prioriterer folk at have et job frem for at brokke sig over lønnen«, siger hun.

Hun påpeger desuden, at de timelønnede for en stor dels vedkommende er lavtuddannede.

»I virkeligheden er det et strukturelt problem, der kræver en strukturel løsning. Skal man have en mere lige lønfordeling – og det er det, det handler om – så skal de timelønnede være bedre uddannede og løse flere funktioner. Så vil lønforskellene udligne sig på sigt«.

Generelt beskedne lønstigninger

En stor del af de fagområder, som Bluegarden har undersøgt, ligger under HK Handel. Her påpeger faglig chef Kim Jensen, at lønudviklingen generelt er ikke-eksisterende efter finanskrisens indtog i 2008. Han hæfter sig dog ved, at der stadig er forskel på lønudviklingen i virksomhedernes top og bund.

»Jeg synes da, at det er problematisk, at man ikke tilgodeser dem, der rent faktisk går rundt på gulvet, knokler og tjener pengene hjem til virksomheden. Måske skulle man prioritere dem, der er ved kunderne, for det er netop dem, der kan skabe mere salg i hverdagen – og en af de bedste måder at motivere folk på er at give folk mere i løn«, siger Kim Jensen.

Forsker: Det bemærkelsesværdige, er det lave niveau

Arbejdsmarkedsforsker Flemming Ibsen, professor emeritus, Aalborg Universitet, hæfter sig ikke ved forskellene på lønstigningerne mellem de timelønnede og mellemlaget, men derimod det generelt lave niveau.

»Det overraskende er, at lønstigningerne er så små. Det vil ikke fortsætte. Vi kommer til at se højere lønstigninger. Nu hænger lønstigningerne efter produktivitetsstigningerne, men efterspørgslen på arbejdskraft vil blive så stor, at de begynder at stige«, siger han.

Og når mange virksomheder i modsætning til Flemming Ibsen ikke selv tror på lønstigninger i 2016, hænger det sammen med, at flere »undervurderer, hvad der egentlig er i gang«.