For første gang bryder verdens største formueforvalter, storbanken UBS, åbent med sine egne grundprincipper om diskretion, og vender sig mod de såkaldte slyngelstater. Årsagerne er ikke først og fremmest politiske. Også tidligere har risikoen for eget rygte fået storbanken til at afstå fra at handle med kunder i Iran. Det samme gælder delvis for Syrien. Stop for forretninger At UBS med sine vigtige kontakter til USA bærer sig ekstra forsigtigt ad i omgang med kunder fra de lande, som USA betragter som slyngelstater, kan ikke overraske. Helt nyt er det imidlertid, at banken offentligt bekræfter at have afbrudt forretningerne med iranske kunder og delvis også syriske. Storbanken begrunder sin ændrede praksis med, at den alligevel ikke kan holde det hemmeligt, når man skriftligt må meddele en kunde, at vedkommendes bankdepot bliver sløjfet. »Det drejer sig om en nøje forberedt forholdsregel, som har været brugt i praksis siden efteråret«, siger talsmand for UBS, Serge Steiner i en kommentar til den forgangne weekends udgave af avisen SonntagsZeitung, der bragte nyheden om afbrydelsen af forretninger med de nævnte lande. De nye principper gælder for alle forretningspartnere i Iran. Slyngelstater De nye regler, der stadig ikke er fuldt ud indført, bliver indført i den rutinemæssige interne revision af forretningsområderne, siger Steiner. Der er ikke en direkte sammenhæng til den aktuelle atomkrise. At Iran bliver regnet til de såkaldte slyngelstater, har dog imidlertid indflydelse på UBS' vurdering af risikoen ved at handle med bestemte lande. Endelig handler det også om en spørgsmål om omkostninger og indtægter, siger Steiner. Iran rør på værdierne Helt løsrevet fra den aktuelle diskussion om Iran er de nye forholdsregler dog næppe. Afsløringen af de nye regler falder sammen med beretninger om flytninger af Irans værdireserver. I fredags kom det frem, at ledelsen i Teheran måske vil forsøge at undgå mulige FN-sanktioner ved at trække sine valutareserver ud af de europæiske banker. Derved opstod der spekulationer om, hvorvidt de iranske penge i stedet ville blive indsat på schweiziske konti. Nyhederne fik sågar kursen på schweizerfranc til at stige. Men de schweiziske storbanker har ifølge finanseksperter ikke nogen interesse i at rode sig ud i den aktuelle diskussion som muligt tilflugtssted for officielle iranske finanser og komme i avisens overskrifter. Frem for alt ikke i USA. UBS er siden PaineWebbers overtagelse et formueforvaltningsfirma, der er stærkere eksponeret i USA end Credit Suisse. Syrien på vej ud Samtidig bekræfter UBS nu for første gang, at man også har vendt sig fra Syrien. Forlydender peger i retning af, at i tilfældet Syrien vil der i modsætning til tilfældet Iran ikke blive taget skridt til at afbryde forholdet til private kunder. Der har i mere end et år været rygter fremme om, at UBS havde afbrudt forbindelserne til Commercial Bank of Syria, CBS, og havde opsagt konti for milliarder af kroner. Det amerikanske finansministerium anklagede i maj 2004 Commercial Bank of Syria, der er den statslige internationale bank i Syrien og landets langt største pengeinstitut, for at hvidvaske penge for terrorister og Saddam Husseins regime. Uden for USA var der derfor frygt for, at banker, der stadig havde forretninger med CBS, også risikerede at blive mødt med amerikanske indgreb. Den schweiziske avis Sonntags Zeitung gør også opmærksom på UBS' problemer i USA angående handel med dollarsedler. Den amerikanske seddelbank idømte i maj 2004 UBS en straf på 100 millioner dollar, fordi storbanken havde undladt at følge de restriktioner, der gælder for lande, som USA har indført sanktioner overfor.