Han er blevet truet på livet, bestjålet og chikaneret, og hans svigermors jordiske rester er blevet røvet fra kirkegården - alt sammen fordi han opdrættede marsvin til dyreforsøg. Nu har David Hall og hans familie opgivet kampen mod de grupper, der i Storbritannien ofte betegnes som dyreværnsterrorister. Seks års protester Ejeren af Darley Oaks Farm i Staffordshire vil indstille marsvineproduktionen og håber dermed, at resterne af hans svigermor, Gladys Hammond, der døde i en alder af 82 for otte år siden, vil blive leveret tilbage til hendes gravsted, hvorfra de blev taget sidste efterår. Samtidig slipper han og hans familie for den kombination af fredelige protester og alvorlige trusler, der har præget deres tilværelse gennem seks år. Kampagnen mod Darley Oaks Farm begyndte i 1999. Mens størstedelen af aktivisterne hævder kun at gå ind for fredelige måder at protestere på, så findes der ekstremister - f.eks. i Dyrenes Befrielsesfront - der bliver beskyldt for at ty til vold og terrorlignende metoder for at nå deres mål. Svært at få forsøgsdyr Familien Halls beslutning er blot det seneste af en række eksempler på britiske farme og laboratorier, der har måttet indstille deres virksomhed efter voldsomt pres fra dyreværnsgrupper. Den har udløst vrede og frustration blandt forskere, erhvervsfolk og politikere, der føler, at det bliver stadig sværere at bruge dyr til medicinske forsøg, der efter deres vurdering er nødvendige. Professor Tipu Azis, en specialist i Parkinsons syge fra Radcliffe-hospitalet i Oxford, der selv bruger dyr i sin forskning, betegner i The Independent lukningen som en »tragedie« og tilføjer, at behandlingen af familien Hall viser, at dyreværnsaktivister opfører sig som terrorister. Philip Wright, direktør for Foreningen af Britiske Farmaceuter, kræver i samme avis større beskyttelse af dem, der foretager forsøg med dyr. I The Guardian siger forskeren Roger Morris, at aktivisterne »vil gøre Storbritannien til et sted, hvor vi ikke kan udføre klinisk relevant forskning. Når vi taler med kolleger i Europa og USA, så ser de Storbritannien som et sted, hvor man ikke kan udføre dyreforsøg«. Mere end 500 førende forskere og læger, heriblandt flere nobelpristagere, udtrykte i denne uge deres støtte til dyreforsøg i medicinalforskningen. De bekræftede, at »en lille, men afgørende del« af forskningen omfatter brugen af dyr, vel at mærke under etisk forsvarlige forhold. Aktioner vil fortsætte Dyreværnsgrupper reagerede med skuffelse på erklæringen. Til gengæld er de begejstrede over lukningen af marsvinefarmen. John Holmes, en talsmand for kampagnen Save the Newchurch Guinea Pigs, siger til The Guardian, at hans egne protester ikke har været voldelige, men tilføjede, at sådanne aktioner fra dyreværnsaktivister vil fortsætte, »indtil den globale industri, der kaldes vivisektion (operative indgreb på levende dyr i forskningsøjemed, red.), vil bryde sammen«.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
»Jeg fik helt ondt i maven, da jeg læste dokumentet«: To historikere mener at kunne afsløre intim sandhed om Frederik VII
-
Hun frasagde sig en gigantisk arv, men har skabt sin egen form for rigdom
-
I 1987 skrev den vanærede præsident et personligt brev til Trump. Det kom til at ligne en profeti
-
Nu forstår jeg endnu bedre den tonstunge skam, som Mathilde Arcel skulle bære på
-
»Jeg savner nogle at snakke med«: På sine besøg på kommunens plejehjem mødte borgmesteren mange yngre borgere: »Det må vi kunne gøre bedre«
-
Uhyggelig tur på Oslo-færgen inspirerede hende
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.
Det Ny Teater spiller sine kort helt rigtigt i en pragtfuld musical
Klumme af Kim Skotte
Klumme af Noa Redington
interview