Jyske Bank gjorde det, Danske Bank gjorde det, og onsdag gjorde Nordea det også som den sidste. Sammen med 50 andre banker har de aldrig tjent flere penge end lige netop nu, hvor der kæmpes en hård kamp om, hvem der skal betale 50 øre pr. dankorttransaktion. De 53 banker fik et overskud før skat på 25,8 milliarder kr. i 2004. Det er 10 procent højere end året før og skyldes ikke mindst, at forbrugerne har betalt 13,1 milliard kroner i gebyrer - en stigning på otte procent. Samtidig er medarbejderne blevet mere effektive. Bankdirektør Peter Schütze fra Nordea afleverede et rekordregnskab for 2004. Han lavede dankortaftalen i 2003 som formand for Finansrådet. Intet misforholdEr der ikke et misforhold mellem bankernes overskud og debatten om de 50 øre pr. dankort-transaktion? »Overhovedet ikke. Jeg var med til at lave en aftale mellem bankerne og butikkerne om fordelingen af omkostningerne til at drive et system, vi begge har fordel af. Vi kunne ikke blive enige, men vi fandt en salomonisk løsning, som økonomi- og erhvervsministeren selv satte sig i spidsen for. Alle var enige om, at vi skulle fordele udgifterne med 50 øre pr. transaktion til butikkerne, og resten af udgiften op til 1,25 kroner pr. transaktion skulle bankerne dække«. Peter Schütze holder fast i dankortaftalen fra 2003 og truer med at udfordre dankortet, hvis aftalen skrottes. »Vi har slidt og slæbt for den aftale. Det er utroværdigt at bryde den nu. Men hvis nogen gør det, må den frie konkurrence råde. Jeg vil være meget fristet til at udstede et Mastercard til vores kunder med et introduktionstilbud om, at de får 50 øre af banken, hver gang de bruger kortet i butikkerne«. Skal tjene pengeJørgen Horwitz, direktør i Finansrådet, forbrugerne har sikret jer besparelser i milliardklassen ved at bruge dankort og ikke kontanter. Er det ikke på tide, at bankerne betaler nogle penge tilbage? »Må jeg spørge om en ting, så? Alle de typografer, I har sparet væk på Politiken. Får jeg snart et år eller to med gratis abonnement hos jer«, siger Jørgen Horwitz. Det skal jeg ikke bestemme. »Nej, men forstå mig ret. I har jo lavet rationaliseringer på typografsiden. Dermed holder I nogle omkostninger i ave og har formentlig en fornuftig forrentning af egenkapitalen. Sådan gør alle virksomheder - også bankerne. Altså, det er som om, at vi er et offentligt serviceorgan, men vi er faktisk erhvervsvirksomheder, der skal tjene penge«. Underskudsforretning »Vi har opnået rationaliseringer på grund af dankortet, men i dag er det isoleret set en kæmpe underskudsforretning. Vi kan ikke leve af besparelser, vi havde for ti år siden«, siger Jørgen Horwitz. Hele onsdagen forhandlede økonomi- og erhvervsminister Bendt Bendtsen (K) med de politiske partier for at få en ny aftale om dankortgebyret. Sent onsdag aften var parterne stadig ikke enige.