Danmarkshistoriens største jobrokade skal være på plads fra årsskiftet 2007, men er omgærdet af unødvendig stor usikkerhed for de offentligt ansatte. Sådan lyder vurderingen fra LO efter en gennemgang af regeringens lovpakke med 48 lovforslag. Den største bekymring er, at lovpakken ikke rummer bud på, hvad jobrokaden kommer til at koste. »Vi frygter, at der i processen vil blive uddelt mange diktater, som forringer arbejdsvilkårene for medarbejderne. Regeringen har meddelt, at der ikke gives ekstra penge til omstillingen, så derfor risikerer mange løsninger at blive laveste fællesnævner«, siger økonom Jan Kæraa, LO. Hver tredje ansatte i stat, amt og kommuner skal have ny arbejdsgiver om to år, når 13 amter er afløst af 5 regioner og 271 kommuner vil være forvandlet til godt 100 storkommuner. Regeringen satser på, at omstillingen kan klares inden for de eksisterende budgetter. Skattefolk flyttes Som en forløber for resten af kommunalreformen skal skatteområdet samles i staten allerede fra 1. juli i år. Det omfatter godt 12.000 medarbejdere, som i fremtiden skal arbejde i 30 skattecentre og 16 skatteankenævn rundt omkring i landet, hvilket bl.a. betyder, at 271 kommunale skattekontorer skal nedlægges. Flytteomkostningerne er vurderet til 270 mio. kr. »På de andre og langt større områder end skatten, sker skiftet først i 2007 og her er udgifterne til omstilling ikke gjort op, men det må forventes at koste milliarder af kroner de nærmeste år. Lovudkastene fra regeringen afklarer ikke kommunernes økonomi i forbindelse med flytningen«, siger Jan Kæraa, der peger på, at udgifterne kan være alt fra at bestille en flyttemand, få edb-systemer til at spille sammen til at indrette nye kontorer. 40.000 får ny chef Kommunalreformen udrydder stort set kommuner med under 10.000 indbyggere. Det betyder, at 60.000 ansatte i disse kommuner skal have ny arbejdsgiver. I Kommuner med mellem 10.000 og 20.000 indbyggere vurderer LO, at halvdelen af de 80.000 ansatte skifter arbejdsgiver. Endelig vil et antal medarbejdere inden for de 'overlevende' kommuner også få nyt job, når arbejdsopgaver skal fordeles anderledes mellem stat, region og kommuner. Det betyder, at mange tusinde kommer til at arbejde under nye overenskomster og nye lokale aftaler om arbejdsvilkår. »Det kan for eksempel være aftaler om bemanding af dagsinstitutioner på skæve tider og kan være individuelle løntillæg under ny løn, så det er forhold, som har stor indflydelse på det daglige arbejde«, siger Jan Kæraa. 'Usikkerhed' Statsministeren og indenrigsministeren har gentagne gange påpeget, at kommunalreformen ikke er en sparereform, men det mener LO reelt vil ske, når kommunerne skal finde penge til omstilling inden for de eksisterende budgetter. »Det skaber usikkerhed blandt medarbejderne. Det er afgørende, at omstillingen bliver en fair proces, hvor medarbejderne bliver betragtet som en ligeværdig partner. Kommunerne kæmper med private virksomheder om at tiltrække arbejdskraft, men det bliver ikke nemmere, når der er usikkerhed«, siger Jan Kæraa. Ønsker jobgaranti - forsikringer ikke nok LO ønsker også en jobgaranti til de 800.000 offentligt ansatte i forbindelse med reformen. Det er ikke nok med politiske forsikringer om, at der er et job til alle. Regeringen lægger op til at medarbejderne, der skifter arbejdsgiver, er beskyttet af lov om virksomhedsoverdragelser. Den sikrer f.eks., at lønnen ikke kan sættes ned i overenskomstperioden, men medarbejderne kan godt fyres. »Loven må ikke forveksles med en jobgaranti«, slår Jan Kæraa fast. LO kræver, at der som minimum skrives i lovbemærkningerne, at reduktioner af personalet skal ske ved naturlig afgang.