En splinterny andelslejlighed for et indskud på 500.000 kroner. Det lyder billigt, men i virkeligheden vil det ofte være billigere at købe en ejerlejlighed til 2,5 millioner kroner. Oplysningsmaterialet i de farvestrålende brochurer, man får stukket i hånden som interesseret køber af en nyopført ustøttet andelsbolig, er ofte mangelfuldt, og mange vælger at slå til ud fra myten om, at andelsboliger altid er en billig boligform. Nyt lovforslag Men det skal være slut nu, mener økonomi- og erhvervsminister Bendt Bendtsen (K), som i et lovforslag kræver en række minimumsoplysninger til køberne. »Der savnes ofte oplysninger, som gør det muligt prismæssigt at sammenligne købet af andelsboligen med køb af en tilsvarende ejerbolig. Der har endvidere vist sig at være nye købere, som rent faktisk har betalt mere for boligen som andelsbolig, end den ville have kostet som ejerbolig«, skriver ministeren i bemærkningerne. Hvis man vil sammenligne prisen på en nybygget andelsbolig med en tilsvarende ejerbolig, skal man gange indskuddet med 5, hvis indskuddet udgør 20 procent af den samlede finansiering. Det vil sige, at man kan købe en ejerbolig for 2 millioner kroner, hvis indskuddet i andelslejligheden er på 400.000 kroner eller for 2,5 millioner kroner, hvis indskuddet er på 500.000 kroner. Dertil kommer, at rentefradragsreglerne gør det endnu billigere at købe ejerboligen. Således kan man kun trække renterne for indskuddet fra ved køb af andelsboligen, mens man kan trække samtlige renter fra, hvis man køber en ejerbolig. Og selv om andelsboligkøberen slipper for at betale ejendomsværdiskat, boner det endelige regnestykke ud til fordel for ejerboligen. Nyt låneformer Direktør i Andelsboligforeningernes Fællesrepræsentation (ABF) Jan Hansen hilser lovforslaget velkomment. »Det har vi peget på længe. Den information, der gives i annoncer, giver ingen ide om, hvad det er, man køber, eller om prisen er for høj«, siger han. Også på et andet område forlanger regeringen nu klar besked. Det gælder ejendommens finansiering. For bare fire-fem år siden var det mest almindeligt, at en nyopført andelsboligforening var bygget for fastforrentede lån. I dag er to tredjedele typisk finansieret med lån med variabel rente, heraf halvdelen endda med afdragsfrihed. Ifølge vicedirektør i Nykredit Bente Overgaard er det heller ikke ualmindeligt, at hele projektet er finansieret med rentetilpasningslån og afdragsfrihed for at presse prisen ned. Det betyder, at en andelshaver risikerer at få en meget ubehagelig overraskelse, hvis renten stiger. ABF har for nylig gennemgået baggrundsmaterialet på omkring 50 projekter, og ifølge Jan Hansen fremgår det i langt de fleste tilfælde ikke, hvad en rentestigning kommer til at betyde for boligudgiften. Selv om den nye lov bliver vedtaget, anbefaler han fortsat, at nye købere benytter sig af foreningens tilbud om 'projektgranskning', hvor man for 500 kroner kan få en advokat til at gennemgå andelsboligprojektet.