10, 30 eller 60 kroner i timen. Det er alt sammen fuldt lovligt i Danmark, så længe arbejderen kommer fra øst. Siden 10 østeuropæiske lande blev medlem af EU 1. maj i år, har muligheden reelt eksisteret, om end kun få har benyttet sig af den. I et notat fra Beskæftigelsesministeriet bliver det nu slået helt fast: »Efter ønske fra arbejdsmarkedets parter har man undladt at stille krav om, at udstationerede lønmodtagere mindst får en almindelig gældende mindsteløn på området«. Lavere lønniveau Både ferieloven, arbejdsmiljøloven, arbejdstidsloven, ligelønsloven og forskelsbehandlingsloven er dog stadig gældende. Men det betyder, at østeuropæere ansat af en østeuropæisk virksomhed skal have løn i forhold til østeuropæiske standarder - også når de arbejder i Danmark. Og i alle de nye EU-lande ligger lønniveauet betydeligt under det danske. Letland skraber bunden, hvor en bygningsarbejder tjener omkring 1.600 kroner om måneden. Stærke fagforeninger Alligevel stoler både Dansk Byggeri og politikere på, at fagforeningerne kan få presset de udenlandske arbejdere så meget, at de vil kræve løn efter danske standarder. »Først vil de sørge for en sympatikonflikt, og hvis det ikke virker, vil de stille sig op med røde faner, indtil de får overbevist de udenlandske arbejdere om, at lønnen skal op på danske standarder«, siger Dansk Byggeris direktør Børge Elgaard. Fra specialarbejderforbundet SiD og håndværkernes fagforening TiB og Arbejdsmarkedsudvalgets formand, Jens Vibjerg (V), lyder samme melding. Det vækker forundring hos Dansk Folkeparti, der mener, det er naivt at tro, at danskerne ikke med tiden vil få øjnene op for den billige arbejdskraft og udnytte, at det faktisk er lovligt. »For det første er spørgsmålet, hvor mange steder en fagforening kan være på én gang. Men vigtigst er, at det simpelthen ikke er det, medlemmernes kontingent skal bruges til. Derfor synes jeg, det er rystende, at lovgivningen lægger op til netop dette, og at så mange partier mener, at loven er god nok«, siger DF's arbejdsmarkedsordfører, Bent Bøgsted, og henviser til, at loven blev til i et forlig mellem regeringen, Socialdemokraterne, SF, Kristendemokraterne og de radikale. »Når loven tillader så grov underbetaling, synes jeg, loven er for dårlig, og så skal den laves om«, slår folkepartisten fast. Ændring uden effekt Men det rokker hverken politikere eller foreninger. Den socialdemokratiske arbejdsmarkedsordfører, Jan Petersen, er meget tryg ved den danske fagforening, som traditionelt står meget stærkt. »En sådan lovændring vil kun have én effekt, og det er, at lønniveauet for danske arbejdere også vil falde. Desuden vil lovgivning på minimalløn ikke have den ringeste effekt, for de ville jo komme herop alligevel«, siger Jan Petersen, der dog er åben for andre lovmæssige tiltag, men først hvis problemet skulle vise sig at eskalere. Ifølge en artikel i Penge & Privatøkonomi tilbyder flere polske firmaer allerede nu at arbejde i Danmark til en timeløn på helt ned til 60 kroner. Det er kun en brøkdel af en normal dansk løn. En dansk håndværksmester kan nemt forlange op til 300 kroner i timen for samme slags arbejde. I samme artikel citeres et af de polske firmaer for, at en polak ikke ser det »som et problem, at han skal arbejde 60 timer om ugen«. Det er dog stadig ulovligt at arbejde mere end 37 timer om ugen, fordi danske regler for arbejdsmiljø skal overholdes. Det er også kun muligt for arbejderne fra øst at tage midlertidigt ophold i Danmark. Derfor er det formentligt ikke muligt at hyre den billige østeuropæiske arbejdskraft til større byggeprojekter.