Onsdag i sidste uge åbnede verdens første offentlige stamcellebank i Herefordshire i det sydøstlige England. Dermed har Storbritannien lagt sig i spidsen for et af de mest kontroversielle forskningsområder inden for moderne naturvidenskab. Banken, som har til huse i Storbritanniens National Institute for Biological Standards and Control (NIBSC), og som er grundlagt med et tilskud på 443 millioner kroner, vil tage imod fosterstamceller og voksenstamceller såvel som stamceller fra ufødte børn. Formålet med den nye cellebank er at oplagre, beskrive og klone celler og på bestilling distribuere dem til forskere i hele verden. Det vil bringe os et skridt nærmere helbredelsen af Alzheimers og Parkinsons sygdomme, sukkersyge, muskeldystrofi og hjertelidelser. Bush siger nej Men cellebanken bringer også Storbritannien på kant med abortmodstandere i USA, hvor præsident George W. Bush har forbudt offentlige tilskud til forskning i stamceller. »Det er en meget spændende udvikling«, siger Colin Blakemore, administrerende direktør i Storbritanniens medicinske forskningsråd (MRC). »Dette er et altafgørende skridt i retning af anvendelse af stamceller i behandlingsøjemed, der af alle i denne branche anses for en potentielt meget vigtig udvikling inden for lægevidenskaben«. Cellebanken fordømmes af organisationer af abortmodstandere. Josephine Quintavalle, der er talskvinde for paraplyorganisationen Prolife Alliance, siger, at hun er skeptisk over for oprettelsen af en stamcellebank, selv om mange forskere mener, at banken vil nedbringe det antal fostre, de skal bruge. Etableret over hals og hoved Hun tilføjer: »Jeg mener, den blev etableret over hals og hoved, og det var først og fremmest for at komme eventuelle restriktioner fra EU's side i forkøbet«. Stamceller er kroppens vigtigste celler. Forskerne er mest interesseret i stamceller fra fostre, fordi de kan udvikle sig til en hvilken som helst del af menneskets organisme. Forskerne mener, at voksne stamceller er mindre fleksible end de tilsvarende stamceller fra fostre. Det er dog uhyre vanskeligt at tage stamceller ud af et foster på et tidligt stadium, og det er endnu ikke lykkedes mange forskere i verden at gøre det. Den nye cellebank er delvis beregnet til at løse dette problem ved at gøre stamceller tilgængelige. Alvorlige konsekvenser for forskning Europaparlamentet stemte sidste år om eventuelt at forbyde alle former for kloning. Et sådant skridt ville have alvorlige konsekvenser for forskningen i stamceller. Et af forskningens mål er netop at kunne opdyrke erstatningsvæv, som fuldstændig svarer til patientens eget. For at kunne gøre det skal forskerne bruge stamceller fra et foster, der er klonet af patientens egne celler. Forskerne indrømmer dog, at den teknologi, der bruges til dette formål - såkaldt terapeutisk kloning - let vil kunne misbruges til egentlig kloning af mennesker. Storbritanniens parlament vedtog i 2001 en række love, der tillader terapeutisk kloning under meget faste rammer, mens loven forbyder kloning i reproduktionsøjemed. Men disse love vil muligvis bliver underkendt af EU-lovgivning. I USA har præsident George W. Bush gjort sin modstand mod dette arbejde klart ved at nedlægge forbud mod offentlige tilskud til det meste forskning i stamceller. Kendte støtter sagen En række kendte personer har erklæret sig uenige i præsident Bushs politik. Nancy Reagan, USA's tidligere præsident Ronald Reagans kone, sagde i forbindelse med et fundraising-arrangement i Juvenile Diabetes Research Foundation i Los Angeles (fond til forskning i sukkersyge blandt børn og unge, red.), at »der bør forskes i stamceller for at befri familier fra de lidelser«, der er forbundet med alvorlige lidelser. Hendes mand, der er 93 år gammel, meddelte for ti år siden, at han havde fået diagnosticeret Alzheimers syge. Skuespilleren Christoffer Reeve, der for ni år siden blev lammet i forbindelse med en rideulykke, har også sagt sin mening om stamcellers potentiale, og han har personligt finansieret forskningen. Forskere hævder, at brugen af fostre er altafgørende. Ian Gibson, der er formand for det britiske Underhus' videnskabs- og teknologiudvalg, siger, at skønt de etiske argumenter for at bruge voksne stamceller er fornuftige, svækkes de i lyset af, hvad fosterstamceller vil kunne udrette i behandlingen af sygdomme. »Fosterstamceller har ikke været længe nok i omløb til at mutere. Voksne stamceller derimod vil sikkert kunne bruges i enkelte tilfælde, men over længere tid vil de utvivlsomt have fået nogle genetiske skader«, siger han. Krav om autorisation I et forsøg på at imødegå de etiske bekymringer har regeringen fastsat meget strenge regler. Alle forskere skal være udstyret med en autorisation fra den britiske styrelse for menneskelig befrugtning og embryologi. Men ifølge Josephine Quintavalle er der ikke megen åbenhed om, hvordan disse autorisationer udstedes. »Hvordan kan offentligheden vide sig sikker på, at når der først er udstedt en autorisation til en forsker, er vedkommendes ansøgning blevet grundigt vurderet? Hvem skal kontrollere forskningen? Og kan de, der kontrollerer den, tænkes at være tilhængere af at bruge voksne stamceller?«, spørger hun. Stram kontrol Ifølge forskere er Storbritannien det eneste land, hvis forskningsmiljø er underkastet så stram kontrol, og de peger på de potentielle fordele. »Man kan se frem til den dag, hvor vi alle sætter voksne stamcellerækker i banken i samarbejde med vores læge, for at de kan blive opdyrket og opbevaret med henblik på senere brug, når vi bliver syge«, siger professor Blakemore. Ikke kun spekulationer Han tilføjer: »Det er ikke vanvittige spekulationer. Hvis vi ser langt ud i fremtiden, vil vi faktisk kunne råde over individualiserede behandlingsformer, der vil indebære denne form for forebyggende metode«. Ifølge dr. Ian Gibson er der ingen tvivl om, at Storbritannien kommer til at føre an i forskningen inden for stamceller. »Vi ligger forrest i feltet nu, og vi bliver beundret af folk i hele verden, og nu er (stamcellebanken) i fuld gang«, siger han. Oversættelse: Lorens Juul Madsen