Bankerne er flittige sælgere af deres egne investeringsbeviser, der skæpper godt i pengekassen. De bedste investeringsbeviser bliver imidlertid ikke solgt gennem det brede filialnet, men er forbeholdt mere vidende eller professionelle investorer. Er eksempelvis en kunde i den lokale sparekasse på jagt efter investeringsbeviser indeholdende danske aktier, vil han efter al sandsynlighed få tilbudt en afdeling i Egns-Invest, som har mistet 31 procent i værdi over en treårig perode. Kunden vil næppe få tilbudt en af de bedst performende afdelinger, som eksempelvis SEB's afdeling for danske aktier, der har kunnet nøjes med et tab på 11 procent i samme periode. Banken tjener nemlig typisk ingen penge på salg af konkurrerende investeringsbeviser. For kunden er forskellen til at mærke. Drejer det sig om en investering på 300.000 kr., ville tabet over tre år have været 60.000 kr. mindre i SEB's afdeling end i en afdeling hos Egns-Invest. Webportalen Morningstar tildeler de danske investeringsafdelinger fra en til fem stjerner, hvor fem stjerner gives til de afdelinger, der klarer sig bedst, mens de ringeste afdelinger kun får én stjerne. Ratingen eller målingen er baseret på en kombination af afdelingernes omkostninger, afkast og risiko. Når det gælder danske aktier er det overordnede billede, at de bedste afdelinger enten befinder sig uden for bankernes filialnet og dermed ikke bliver tilbudt investeringsvillige danske bankkunder, eller også er forbeholdt professionelle investorer. Det drejer sig blandt andet om afdelinger fra SEB, Danske Invest Engros og Dexia P-H Bank, der alle har fået topratingen på fem stjerner. Blandt andet på den baggrund vurderer redaktør for Morningstar Sten Blindkilde, at bankkunderne kan gøre en god forretning ved at undersøge markedet, inden de vælger en investeringsafdeling. »Der er masser af gode afdelinger, der blot ikke distribueres gennem filialnettet. Set i forhold til kundernes behov ville det optimale være, at bankerne udvalgte de bedste afdelinger og derefter kunne tilbyde dem over for kunderne«, siger Sten Blindkilde. Nyhedsbrevbonus I stedet må den almindelige bankkunde lade sig nøje med det næstbedste, når det gælder investeringer i danske aktier. De bankdistribuerede afdelinger har typisk en rating på mellem en og tre stjerner og har dermed historisk set givet et ringere afkast end de topratede afdelinger. Eneste undtagelse er Bankinvest og Sparinvest, der begge markedsfører firestjernede investeringsafdelinger over for almindelige kunder. Ellers er øjebliksbilledet, at de resterende fire- og femstjernede afdelinger er forbeholdt kunder med indgående kendskab til markedet eller professionelle investorer. Afdelingsdirektør i Danske Invest Preben Iversen bekræfter det overordnede billede, men finder det svært at se en tendens, når det gælder afdelinger fra Danske Invest. »Nogle af vore professionelle afdelinger har en lidt anden profil end detailafdelingen, hvilket forklarer forskellen i rating. Og derudover skifter billedet over tid. Dertil kommer, at der er nogle andre serviceelementer i detailafdelingerne som eksempelvis nyhedsbreve«, siger han.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Hun havde ikke hørt fra sin kendte eksmand længe. Pludselig fortalte han alt om deres brud i populær podcast
-
Derfor irriterer værternes Bubber-sprog så mange seere
-
Bankmand i husarrest er dårligt nyt for Putin
-
Benzinpriserne gør hverdagen dyrere, men danskernes økonomi får hjælp fra usædvanlig kant
-
Biler ridses, punkteres og fyldes med hundelort – og frivillige trues på livet
-
Sønderlemmende kritik: Rigsrevisionen har analyseret 346.000 henlagte sager og retter nu sønderlemmende kritik mod politiet
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Kronik af Katja Bohn
Dil Bach




























