De 550.000 kunder i PFA får halveret den garanterede rente på deres pensionskonti næste år. I år har PFA garanteret en rente på 8,5 procent, men bestyrelsesformand Svend Askær vil anbefale sin bestyrelse, at PFA blot lover kunderne en rente 4,5 procent næste år. Længere må selskabet ikke gå ned. Til gengæld vil Svend Askær give en bonus til kunderne med tilbagevirkende kraft, hvis det skulle vise sig, at 2002 bliver et godt investeringsår. Det er en helt ny måde at give kunderne renter af deres pensionsopsparing på. Tradition for kapløb Der har i mange år været en tradition for, at pensionsselskaberne op til jul indledte et kapløb om at love den højeste rente deres kunder. Sidste år i december stillede PFA en rente på 8,5 procent i 2001 i udsigt. PFA har imidlertid ikke fået noget afkast af deres investeringer i år på grund af almindelig økonomisk afmatning og ikke mindst styrtdykket på børserne efter terrorangrebene i USA. Derfor har PFA indtil nu i år blevet overført 10 milliarder kroner fra reservererne til kundernes pensionskonti, så reserverne er røget helt i bund. »Jeg har svært ved at forestille mig, at vi i PFA kan gå ud og love kunderne mere end 4,5 procent i rente, når vi til december skal melde næste års kunderente ud. Jeg vil så til gengæld anbefale bestyrelsen, at vi til december 2002 vurderer, om vi kan give kunderne noget ekstra. På det tidspunkt ved vi, hvordan det er gået med for eksempel aktiekurserne. Læren af begivenhederne i år er; forsigtighed«, siger formand Svend Askær, der endnu ikke har drøftet ideen med sine bestyrelseskollegaer. Plan godkendt PFA fik i går efter en måneds forhandlinger med Finanstilsynet godkendt en redningsplan. PFA har fået lov at fastholde depotrenten til kunderne på 8,5 procent for 2001. I første omgang ville pensionsselskabet have sat renten ned til 4,5 procent i årets sidste tre måneder, men vendte på en tallerken, da aktiekurserne begyndte at stige i oktober. PFA leder stadigvæk efter ny kapital, som de håber at kunne få inden jul. Der tales i øjeblikket med »en god håndfuld« investorer fra både Danmark og udlandet. »Vi er åbne for alle muligheder. De eneste, som vi på forhånd vil udelukke, er de to andre store pensionsselskaber - Tryg og Danica. Det vil skade konkurrencen på pensionsmarkedet, hvis PFA blev opslugt af en af de andre store«, siger Svend Askær. I redningsplanen indgår en sammenlægning af livsforsikringsselskaberne i PFA-koncernen, som hidtil har været delt op af skattemæssige årsager, der ikke længere findes. Der er dog en lille gruppe forsikringer, som PFA har måtte sætte ekstra 30 millioner kroner af til at dække fremtidige udbetalinger med. Der indgår også et kursværn i redningsplanen, så det vil koste kunderne fem procent af opsparingen at skifte forsikringsselskab.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuMest læste
-
Endelig afgørelse i sagen om Anne Linnets private have på havnefronten
-
»Alle ved, hvorfor vi tabte«: Republikanske profiler står frem og kommenterer nederlaget
-
Under overfladen er det gået endnu mere galt for republikanerne i Texas
-
Chef: »Der er altså mennesker, som ikke længere lærer at gøre det her. Det bliver et problem for samfundet snart«
-
Anmelder: Det er måske den bedste chokoladekage, jeg har fået i København
-
Kl. 4 kalder CNN nattens hidtil største chok: Sådan gik valget time for time
1
2
3
4
5
6
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.
It’s complicated
Få overblik over det amerikanske midtvejsvalg med Politiken og The New York Times
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.