Hvad har namibisk giraflort, gambiske termitboer og indisk neemtræ til fælles?
Vestlige koncerner tjener penge på at udnytte specielle gener i dem – i henholdsvis svampemiddel, antibiotika og tandstikker med bakteriedræbende creme – uden at betale ulandene noget som helst. Ofte afholder patenter i medicinalindustrien, skønhedsindustrien og andre brancher sågar ulandenes egne beboere fra selv at udvinde stofferne – selv om de måske har gjort det i århundreder. Men det skal være slut nu, mener Danmark, der har juridisk bindende forbud mod dette såkaldte biopirateri som mærkesag, når alverdens miljøministre på onsdag mødes i FN-bygningen i New York for at stoppe nedgangen i biodiversitet – mangfoldigheden af dyr og planter. »Biopirateri er et levn fra kolonitiden. Det skal afskaffes – både af hensyn til ulandene og biodiversiteten«, siger miljøminister Karen Ellemann (V). Har været mærkesag siden Connie H FN’s sekretariat for biodiversitet har lavet udkast til en juridisk aftale, der skal diskuteres på onsdag og gerne vedtages på en storstilet biodiversitets-konference i Japan i oktober. Ideen er at give oprindelige folk del i overskuddet, når deres ressourcer fra vildmarken bliver til tabletter og enzymer. Når der på denne måde pludselig er penge i at beskytte naturen og dens potentielt magiske planter, vil de oprindelige folk efter alt at dømme gøre mere for at bevare biodiversiteten. Biopirateri har været en dansk mærkesag, siden miljøministeren hed Connie Hedegaard (K), men nu har man fået resten af EU med. Og i marts lykkedes det ved en konference i Namibia, som Danmark var medarrangør af, at få Afrika til at tale med én stemme. Afrika ønsker både royalty af kommende salgssucceser og at blive inddraget i virksomhedernes forskning, så den ikke kun foregår i eksempelvis København eller Californien. På den måde vil der også kunne ske en vidensopbygning og teknologioverførsel til Afrika. Mere til skade for forskningen Også mere velhavende udviklingslande er stærkt optaget af denne sag, der kan udvikle sig til en regulær krig om genetiske ressourcer. Brasilien har eksempelvis sendt anmodning til universiteter i Europa om, at de værsgo skal sende hvert eneste blad og hver eneste gren, de måtte have fra Brasilien, tilbage igen. EU støtter ønsket om klare regler, men kræver snævre grænser for, hvad der skal betales for. USA er direkte imod, men har som et af de få lande i verden ikke ratificeret biodiversitetskonventionen. Derfor er amerikanerne henvist til lobbyarbejde på gangene og til, at deres støtter Canada og Australien kan komme igennem med indvendinger. Der er også modstand fra forskerkredse – dog med modsat fortegn. Her sættes der spørgsmålstegn ved, hvor effektivt et forbud mod biopirateri vil være med hensyn til at bremse naturens globale nedtur. Eksperter: Brug energien på noget andet To internationalt anerkendte danske biologieksperter mener, at miljøministeren hellere burde bruge energien på at kæmpe for, hvad der virkelig ville batte for dyr og planter: færre veje, mindre skovrydning og begrænsning af overbefolkning. »At Danmark har biopirateri som mærkesag er nærmest en erklæring om, at man ikke har ambitioner om at tage problemerne, som forårsager masseudryddelsen af arter, seriøst. Det handler primært om ødelæggelser af levesteder og ikke-bæredygtig udnyttelse af tropiske ressourcer fra den vestlige verden«, siger professor i makroøkologi Carsten Rahbek fra Københavns Universitet: Biologiprofessor Jens-Christian Svenning fra Aarhus Universitet kalder fokusset på biopirateri for »hype«. »Eventuel lovgivning vil typisk bremse forskning til alles bedste i den tropiske biodiversitet, men ikke hindre pengestærke kommercielle interesser, fordi de kan betale korrupte kontrolmyndigheder«, mener Svenning. Kunne skabe god cirkel Miljøministeren afviser kritikken. »Jeg anser biopirateri som nøglen til at komme videre på området. Hvis vi får en bindende aftale, der hjælper ulandene, bliver der åbnet op for at gøre noget ved skovrydning og de andre problemer«, siger Karen Ellemann. »Og FN’s biodiversitetssekretariat bakker jo varmt op om denne mærkesag«, tilføjer hun. Det gør miljøorganisationer som Greenpeace også. Greenpeace kalder Danmarks indsats på området for »fornuftig og progressiv«. »Det ville ikke løse alle problemer, men hvis man fik et juridisk gennembrud på biopirateri, ville ulandene jo få overført milliarder. Det ville efter alt at dømme skabe en god cirkel, hvor ulandene ville være mere fleksible på andre områder, for eksempel begrænsning af skovrydning«, siger Tove Maria Ryding, Greenpeace’ talsmand på området.
