Siden finanskrisen brød ud i 2008, er gruppen af unge på overførselsindkomster som kontanthjælp, dagpenge og førtidspension steget med 30.700 personer. Det viser en analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE), der har set nærmere på gruppen af 15-29-årige, der ikke studerer, i perioden fra 2008 til september 2012. Helt præcis er gruppen steget fra 94.000 til 124.700. Det svarer til, at knap hver fjerde, der ikke er i uddannelse, er på overførselsindkomst. Vi skal leve af den unge generation »Denne generation skal vi leve af, og det er et kæmpe problem for samfundet. Det er en tragedie for den unge og kan komme til at koste os dyrt«, siger Lars Andersen, direktør i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. Erhvervsrådet har tidligere analyseret en ungdomsgeneration fra starten af 1990’erne. Det viste, at de unge, der fik en dårlig start på arbejdsmarkedet, i højere grad endte i arbejdsløshed og fik en lavere løn senere i livet. Dermed er det ifølge den nye analyse ekstra bekymrende, at gruppen af unge, der er langvarigt på overførselsindkomst, er steget til 67.000 sammenlignet med 49.000 unge i 2008. LÆS OGSÅDagpengene er i fare på Lolland og i Ishøj Analysen viser også, at der er stor forskel på situationen rundt omkring i landet. I Lolland Kommune er 34,9 procent af de unge, der ikke studerer, på overførselsindkomst. Niveauet er det samme i kommuner som Odsherred, Bornholm og Kalundborg. Omvendt er kun 10,9 procent af de unge i Gentofte, der ikke studerer, på overførselsindkomst. »I yderområderne er omkring hver tredje, der ikke er i uddannelse, på overførselsindkomst. Derfor er det afsindig vigtigt, at unge får en uddannelse og en god start med tilknytning til arbejdsmarkedet«, siger Lars Andersen fra AE. Ond spiral I Lollands erhvervsliv er man også bekymret over situationen. »Det er en ond spiral, når vi ikke har arbejde nok. På grund af krisen har der ikke været mange åbninger på arbejdsmarkedet til at tage folk i lære. Og der er måske ikke de samme erhvervsmuligheder hernede som andre steder. Vi gør meget for at opfordre både mine medlemsvirksomheder og kommunerne til at få de unge ud i virksomhederne«, siger formanden for DI Lolland Falster, Allan Holstener Schmidt, der er administrerende direktør i A. Schillers Maskinfabrik A/S.
Han håber, at offentlige opgaver som Femernforbindelsen kan få gang i erhvervslivet og få de unge ind på arbejdsmarkedet i de kommende år. »Vi laver netværk af virksomheder, så vi størrelsesmæssigt får styrken til at byde ind på nogle af underentrepriserne«, siger DI-formanden. Derudover arbejder han sammen med lokale kræfter om at tiltrække virksomheder og flere borgere til Lolland. Blandt andet har man oprettet en decideret ambassade i København, der skal gøre det lettere for virksomheder at starte op i området. LÆS OGSÅPlanøkonomi vil næppe hjælpe Udkantsdanmark »Vi er trætte af alle de negative overskrifter. Vi har mange ting, som der ikke er i København: frisk luft, grønne områder, billige huse og lejligheder, gode institutioner og skoler. For virksomhederne har vi god og stabil arbejdskraft, som venter på at komme i arbejde«, siger Allan Holstener Schmidt, der især efterlyser bedre infrastruktur for at tiltrække borgere og virksomheder til området. Lars Andersen fra AE peger på, at der også er behov for ændringer, hvis udviklingen skal vendes. Industrialisering af Sjælland »Der er behov for en erhvervspolitisk industrialisering af Sjælland uden for hovedstadsområdet. Industri og håndværk ligger i Jylland, og her får unge en uddannelse og en praktikplads«, siger han. Han peger desuden på, at der er flere håndtag at skrue på i forhold til den generelle situation: Frafaldet skal bringes ned på uddannelserne, og der skal skabes flere praktikpladser. Og så er der ros til beskæftigelsesminister Mette Frederiksens kontanthjælpsreform, der blandt andet har fokus på at få unge i uddannelse. LÆS OGSÅLolland topper statistikken for tvangsauktioner Men først og fremmest skal der skabes vækst og arbejdspladser. »Uden jobskabelse er al politik op ad bakke«, siger AE-direktøren.
