Langtidsledig. Ordet var næsten gledet ud af danskernes sprogbrug. Men det er på vej tilbage. I øjeblikket er der godt 20.000 arbejdsløse, der har været på understøttelse i mere end 52 uger og altså kan betragtes som langtidsledige. Men allerede næste sommer vil det tal være mere end dobbelt så stort, viser en analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). Køen af langtidsledige vil vokse med 23.000 frem til næste sommer, hvis udviklingen i arbejdsløsheden følger det hidtidige mønster i krisen, lyder spådommen. 17 procent af dem, der er blevet arbejdsløse i kølvandet på den økonomiske krise, er nemlig ikke kommet i arbejde efter et år. »Vores frygt er, at vi går ind i tider med markant højere permanent arbejdsløshed. Og vi taber de gevinster, som vi har opnået de seneste år, på gulvet. Flere har fundet en plads på arbejdsmarkedet, og eksempelvis er mange kontanthjælpsmodtagere kommet i arbejde«, siger direktør Lars Andersen, AE. Arbejdsløshedstallet stiger i morgen Arbejdsløsheden er i øjeblikket på 105.000 eller knap 4 procent, men det tal stiger i morgen, når Danmarks Statistik offentliggør nye tal. Tiden kalder ifølge AE på endnu vækstpakke. »Regeringen forventer selv, at der vil være mere end 150.000 arbejdsløse næste sommer på trods af bankpakker, fremrykkede investeringer i jernbaner og veje og skattelettelser. Der er behov for endnu en vækstpakke, som også de økonomiske vismænd har peget på«, siger Lars Andersen, der understreger, at det kan blive dyrt for samfundet, hvis arbejdsløsheden får lov at stige, og der bliver flere langtidsledige.
Kvalifikationerne ruster
»Det penge, som vi eventuelt giver ud nu til en ambitiøs vækstpakke med fokus på offentlige investering og opkvalificering af arbejderne, kan vi spare sidenhen. Hvis folk først har gået arbejdsløse i et år, så er vejen tilbage lang, kvalifikationerne ruster, de arbejdsløse kan få andre problemer og så videre«, siger Lars Andersen.
Stiger langtidsledigheden med 25.000, koster det samfundet 7 milliarder kroner frem til 2017 i form af for eksempel tabte skatteindtægter og ekstra udgifter til håndtering af langtidsledige.
Finanslovsforslag med stor minus
Regeringen præsenterede i går et finanslovsforslag med et underskud på 86 milliarder kroner næste år og har ingen planer om nye vækstpakker. Finansminister Claus Hjort Frederiksen (V) afviste, at »regeringen sidder på hænderne«.
»Regeringen har lagt et ambitiøst program. Vores initiativer giver 70.000-75.000 ekstra arbejdspladser, i forhold til hvis vi ingenting havde gjort«, sagde han.
Hjort: Krisepakker har reddet 75.000 job De offentlige investeringer i skoler, jernbaner, hospitaler, moderniseringer af universiteter og så videre runder næste år 42 milliarder kroner. »De offentlige investeringer stiger i 2009 og 2010 med 15 procent. Det er første gang siden 60’erne, at de offentlige investeringer stiger med tocifrede procenttal to år i træk«, sagde Hjort Frederiksen
