Nationalbankens øverste ledelse kritiseres fra flere sider for at have overhørt advarsler og undladt at skride ind over for bankernes historiske udlånsfest fra 2005 til 2008. Derfor blev Danmark hårdere ramt af finanskrisen end nødvendigt. Ifølge loven har Nationalbanken pligt til at sikre den finansielle stabilitet, men alligevel fik pengeinstitutterne på rekordtid lov til at opbygge et såkaldt indlånsunderskud på omkring 550 milliarder kroner. Professor: Økonomisk fald kunne være blevet mindre Den efterfølgende krise kunne formentlig ikke have været afværget, men det økonomiske fald var blevet mindre, hvis der i tide var blevet reageret, lyder vurderingen fra Finn Østrup, der er professor i finansiering på CBS: »Nationalbanken kunne udadtil have advaret om, at udlånsvæksten var for stor, og at regeringen måtte skride ind. Det havde vakt stor genlyd«, siger han. Tikkende bombe under bankerne De danske banker og realkreditinstitutter havde i årtier haft balance mellem deres indlån og udlån, men fra 2005 og frem ændrede billedet sig dramatisk. I jagten på profit lånte bankerne gigantiske summer ud, som blev dækket ind via kortfristede lån i udenlandske banker.
Ofte skulle pengene betales tilbage i løbet af få uger eller måneder, og dermed lå der en tikkende bombe under bankerne, da krisen ramte. Allerede i august 2007 opstod der panik på pengemarkedet, da de amerikanske banker ikke ville låne penge ud på grund af boligkrisen i USA. Men det blev af Nationalbankens direktion betegnet som en »nyttig forskrækkelse«, der ikke ændrede på, at »det danske finansielle system er i god form«. Staten måtte træde til med garanti Nationalbanken fulgte løbende den fortsatte udlånseksplosion, og langt ind i 2008 var diagnosen stadig, at den finansielle sektor var »robust«. Det skete, selv om der også internt i Nationalbanken ifølge Politikens oplysninger blev advaret mod udviklingen. Da finanskrisen for alvor brød ud i 2008, måtte staten træde til med en garanti til de danske banker på 4.200 milliarder kroner. Bernstein: Man kan aldrig være sikker på, hvad der sker Nationalbankens direktør Nils Bernstein erkender i dag, at krisens omfang kom bag på den uafhængige institution: »I bagklogskabens klare lys kan man altid stille sig det spørgsmål, om man burde have råbt højere, men det løser jo ikke det velkendte problem, at al fremadrettet økonomisk vurdering sker under usikkerhed, og man kan aldrig være sikker på, hvad der sker«, siger Nils Bernstein. Lykketoft: Advarselslamperne burde have lyst Tidligere finansminister Mogens Lykketoft (S) mener, at »udlånseksplosionen burde have fået advarselslamperne til at lyse«, og nationalbankdirektøren burde derfor være gået ud med advarsler mod udviklingen. »Det har han forsømt. Han har ikke været indstillet på at tage konfrontationen med de store banker«, siger Mogens Lykketoft. Ifølge Danmarks tidligere nationalbankdirektør gennem små 30 år, Erik Hoffmeyer, hedder en tommelfingerregel, at hvis der er en stigning i udlånet på 20 procent fra et år til det næste, så skal man være varsom. »Så begynder alarmklokkerne at ringe«, siger Erik Hoffmeyer, der betegner det store indlånsunderskud som »meget risikabelt«. Heller ikke advarsel fra Finanstilsynet gjorde indtryk Flere banker havde årlige udlånsstigninger på 30-40 procent, og enkelte var helt oppe på 100 procent. Men i de gode år kunne bankerne præstere flotte overskud, og derfor så alt på overfladen ud til at være i sin fineste orden. Heller ikke da den offentlige kontrollant, Finanstilsynet, i september 2006 advarede mod udlånseksplosionen og boligpriserne i Danmark, var Nationalbanken videre bekymret: »Der kan ikke umiddelbart anes noget i horisonten, som kan true den finansielle stabilitet«, sagde Nils Bernstein på en konference om finansielle kriser.
