Skat har fået det hidtil stærkeste våben i jagten på danskere, der gemmer penge i skattely.

Med baggrund i afsløringerne i Panama Papers har Skatterådet givet Skat mulighed for at pålægge en række banker at udlevere oplysninger, som det hidtil har været muligt for banker og kunder i forening at undgå at udlevere.

Skatterådet holder hemmeligt, hvor mange bankers data, Skat nu har fået lov at gå på jagt i, men det fremgår af afgørelsen, at der er tale om både store og små pengeinstitutter.

»Jeg tør ikke love, at vi nu kommer til at kunne finde frem til alle danskere i skattely - jeg vil vente med at vurdere det, til vi ser de data, vi får ind. Men det er et af de helt store skridt i afdækningen af skattely«, siger Jim Sørensen, indsatsdirektør hos Skat.

»Men jeg forventer, at vi får et indblik i, hvor meget der er at komme efter derude. Og at vi finder brikker, som kan hjælpe os med at lægge resten af puslespillet i sager, som vi allerede er i gang med«.

Den usædvanlige og vidtgående tilladelse giver Skat lov til - med et populært udtryk - at »gå på fisketur« hos bankerne, det vil sige bede om oplysninger om alt og alle, som har konto i banken, enten her i landet eller i en filial i udlandet, som har transaktioner med et skattelyselskab, og samtidig er skattepligtig i Danmark - uden at Skat kender navnet på hverken personer eller selskaber.

»Normalt har vi kun lov at spørge på konkrete personer. Jeg bryder mig ikke om udtrykket fisketur, men bankerne bliver i hvert fald pålagt at give os langt flere data på denne måde«, siger Jim Sørensen.

»Risikoen er, at vi får et hav af informationer, som vi har svært ved at bruge til noget, og at vi pålægger bankerne en kolossal arbejdsbyrde. Derfor har vi forberedt os meget grundigt, før vi bad Skatterådet om denne tilladelse, så vi kan spørge præcist om data som vi ved, at bankerne ligger inde med«, siger indsatsdirektør Jim Sørensen.

Skat krævede oplysninger i 2007

Den særlige tilladelse er givet med direkte henvisning til afsløringerne i Politiken og DR, som på basis af en lækage fra advokatfirmaet Mossack Fonseca i Panama har vist, hvordan blandt andre Nordens største bank Nordea har hjulpet flere hundrede kunder med at oprette selskaber i skattelylande.

Skat har fået lov til at kræve oplysningerne helt tilbage til 2007.

Det sker med henvisning til erfaringerne fra en lækage fra storbanken HSBC i Geneve, SwissLeaks, hvor Politiken i 2015 afslørede hvordan 329 danskere havde 4,8 milliarder kroner stående på ofte hemmelige konti i den schweiziske bank.

Skat har siden selv skaffet de lækkede konotooplysninger og fundet ud af, at årene 2005 - 2010 var »mest interessante« for Skat. Derfor går undersøgelserne nu så langt tilbage, som det er muligt, uden at sagerne falder for den 10-årige forældelsesfrist.

Af materialet fra Panama Papers har Skat trukket 65 danske navne ud af de data, som blev gjort offentligt tilgængelige i maj. De navne er Skat ved at undersøge nærmere.

»Men vi tror, at de 65 kun er en lille del af, hvad der findes i Panama Papers, og de stammer kun fra et enkelt advokatfirma af mange. Så vi tror på, at vi med oplysningerne fra bankerne kan finde flere navne med tiklknytning til Danmmark«, siger Jim Sørensen.

fortsæt med at læse

»Det gik op for mig, at problemerne er så store, at det på nogle områder har ført til et sammenbrud«