Knap halvandet år efter at et meget stort forsøg med astmamedicinen Serevent inhalationsspray viste en lille forøget risiko for at dø af behandlingen, har medicinalgiganten GlaxoSmithKline stadig ikke offentliggjort forsøget, så læger og patienter kan se resultatet. En undersøgelse fra det videnskabelige tidsskrift British Medical Journal viser, at medicinalvirksomhederne i gennemsnit tager tre år længere om at slippe de forsøg, som viser negative resultater, sammenlignet med eksperimenter, som påviser medicinens positive kvaliteter. 'Uacceptabelt' Hvis resultaterne overhovedet offentliggøres. »Det er uacceptabelt, når studier med negative resultater ikke publiceres. Det betyder, at den viden, vi har om lægemidler, er skævvredet«, siger overlæge Peter Gøtzsche. Han leder det nordiske Cochranecenter, som arbejder for god lægevidenskab. Selskab: Vi er i patienternes tjeneste GlaxoSmithKlines kommunikationsdirektør, Morten Frank Pedersen, siger, at firmaet arbejder i patienternes tjeneste, og at der er tale om store mængder data, som det tager tid at indsamle og behandle: »Vi offentliggør resultaterne, når dataindsamlingen og databehandlingen er færdig. Jeg ved ikke, hvornår det bliver. Hurtigst muligt, men det kan jeg ikke sætte nogen dato på«. Forsøget, som skulle undersøge produktets sikkerhed, kan sammenlignes med et andet stort amerikansk forsøg om hormonterapi til kvinder. Ligesom forsøget med astmamedicinen stoppede det også før tid på grund af de negative resultater. Forbrugerrådet: Loven bør forpligte til offentliggørelse Blot to en halv måned efter blev undersøgelsen offentliggjort i tidsskriftet Journal of the American Medical Association. Dette studie var ikke betalt af en medicinalvirksomhed, men af offentlige institutioner. Sundhedspolitisk medarbejder i Forbrugerrådet Margrethe Nielsen mener, at firmaer efter loven bør forpligtes til at offentliggøre alle resultater. Også de negative. »Den behandling, vi udsættes for, skal baseres på bedst mulig viden. Men det er den ikke, fordi negative resultater sjældent eller langsommere offentliggøres. Det handler også om redelighed i forskningen. Og jo flere penge, man bruger på at undersøge det samme, jo færre penge er der til det væsentlige«, siger hun.