Selv om danskernes økonomi bliver bedre, tager vi stadigt flere dyre forbrugslån og køber på kredit. I sommer slog en række skattelettelser igennem for langt de fleste, samtidig med at renten holdt sit lave niveau. Alligevel har finansieringsselskaber, der står bag kontokort og kviklån med høje rentesatser, oplevet en vækst i udlånet på 1,5 procent i perioden juli til september. I alt udgør denne type lån og kreditter 12 milliarder kroner. Det viser tal fra Danmarks Statistik. Behov for fleksibilitet Blandt andre GE Money Bank, der står bag Acceptcard og yder lån op til 200.000 kroner uden sikkerhed, har mærket væksten. Det undrer ikke salgsdirektør Ralph Cadan: »Skattelettelserne gør bare økonomien endnu sundere, men de fjerner ikke folks behov for fleksibilitet«, siger han med henvisning til, at selskabets kunder går efter friheden til at handle, uanset om det er først eller sidst på måneden. Lisbeth Nebelong, journalist, merkonom og forfatter til flere bøger om privatøkonomi, mener, at der især er to grunde til, at folk i stigende grad lader sig flå frivilligt med årlige omkostninger på op til 32 procent. »For det første er det jo nemt. Mange føler stadig, at de skal stå skoleret med hatten i hånden, når de går ind i en bank. Men det er jo absurd, for bankerne tjener jo netop deres penge på at låne penge ud«. Hårdt pres Også den meget aggressive markedsføring af de nemme, men ekstremt dyre lån, får folk til at slå fornuften fra, mener Lisbeth Nebelong. »Det er gået helt grassat. Folk får dem simpelthen stoppet ned i halsen alle vegne«. Netop det forhold, at folks økonomi generelt er blevet bedre, burde få dem til at tænke sig ekstra godt om, mener Lisbeth Nebelong. »Hvis man har en god økonomi, kan man få en kassekredit til mellem 7 og 12 procent. Hvorfor så være til grin for sine egne penge og betale 30 procent? Og hvis man ikke har råd, er der jo ekstra god grund til at holde sig fra de dyre lån«, siger hun. Også Forbrugerrådet er nu parat til at lægge arm med de dyre kortselskaber. Rådet har netop indkaldt brancheorganisationerne til et møde i januar, for at oprette et ankenævn for klager over kontokortselskaber. »Problemet er blandt andet, at mange af kontokortselskaberne ikke er pengeinstitutter. Det betyder, at man ikke kan gå til Pengeinstitutankenævnet, hvis man mener, at man er blevet snydt. Den eneste mulighed er at gå til de almindelige domstole«, siger jurist i Forbrugerrådet Sonny Kristoffersen. Rentechok Sonny Kristoffersen peger på, at flere af kontokortselskabernes regler ifølge Forbrugerrådets opfattelse er i strid med kreditaftaleloven. »Den siger blandt andet, at renten skal følge Nationalbankens diskontorente. Hvis diskontoen falder, så skal renten på kontokortene også sættes ned«. Efter en henvendelse fra Forbrugerrådet har Ikano Finans og Salling prompte rettet ind, men der er stadig mange, der mangler. Sonny Kristoffersen mener desuden, at kunder har krav på at få godtgjort den for høje rente fem år tilbage. Sonny Kristoffersen peger også på, at mange selskaber kun reklamerer med den månedlige rente, for eksempel på 2,5 procent. Men den skal ganges med 12 for at få den reelle årlige rente.