Danske børn får i snit 170 kroner om måneden i lommepenge. Niveauet er 34 procent højere end i 1998 målt i nutidskroner. Børnenes realløn, som det også hedder, er endda vokset langt mere end forældrenes realløn, nemlig med yderligere cirka 20 procent. Det vurderer Nordea på baggrund af en undersøgelse om lommepenge, som FDB Analyse har foretaget for Politiken sammenholdt med Nordeas egne tal: »Der er ingen tvivl: Børnene har overhalet de voksne med cirka 20 procent, og det er meget dramatisk. Hvis de skulle have et beløb på samme niveau som forældrenes realløn, skulle man sætte lommepengene ned med 20 kroner«, siger forbrugerøkonom i Nordea, Ann Lehmann Erichsen.
LÆS OGSÅ Familieforsker: Børnene skal arbejde for lommepengene
At børn i dag får langt flere penge af deres forældre end tidligere, hænger naturligt sammen med den stigende velstand i Danmark.
»Generelt har mor og far også haft en stigende realløn og det giver god mening, at børnene også har fået andel i velstanden«, siger Ann Lehmann Erichsen.
Kigger man på lommepengene, har næsten alle aldersgrupper fået et markant løft.
For eksempel får de 7-9-årige børn hele 62 procent mere i hånden, end de fik i 1998 målt i nutidskroner, mens de 13-15-årige har fået et løft på 54 procent.
Det viser en gennemgang af tal fra 1998 fra Socialforskningsinstituttet (SFI) sammenholdt med de nye tal i Politikens FDB Analyse.
Når børnene har så mange penge på lommen, er det særdeles vigtigt, at de voksne påtager sig at lære børnene om pengenes værdi, mener børne- og familieforsker Per Schultz Jørgensen.
»Vi lever i en forbrugerkultur, hvor børnene fra en tidlig alder har mange penge og har stor indflydelse på familiens forbrugsmønster. Derfor er det vigtigt, at forældrene lærer børnene at spare op og udvise økonomisk ansvarlighed«, siger Per Schultz Jørgensen.
Der skal arbejdes for pengene
Med det for øje er det fornuftigt, at lommepengene bliver knyttet til pligter i hjemmet, mener han. For når barnet rydder op, dækker bord og tømmer skraldespand for sin ’løn’ er det med til at skabe en bevidsthed og en ansvarlighed, som varer ved senere i livet:
»Der ligger en vigtig karakterudvikling i at lære, at man ikke kan få alting her og nu. De personer, som er i stand til at udsætte eller helt give afkald på deres behov, klarer sig bedst i uddannelses- og arbejdslivet«, siger den tidligere formand for Børnerådet Per Schultz Jørgensen, som i snart 30 år har arbejdet med børnespørgsmål.
Min mor synes, jeg skal dække bord Halvdelen af alle forældre giver deres børn lommepenge. For to tredjedeles vedkommende er der pligter knyttet til lommepengene, viser den undersøgelse, som FDB Analyse har foretaget for Politiken. Den viser også, at de 10-12-årige er den eneste aldersgruppe, der ikke har nydt godt af den generelle lønstigning målt i lommepenge. »De 10-12-årige kan med denne artikel i hånden med rimelighed forlange, at lommepengene bliver sat op. Der er jo ingen af os, der vil finde os i ikke at få lønforhøjelse«, siger forbrugerøkonom Ann Lehmann Erichsen, Nordea. Årsagen til, at de 10-12-årige børn er blevet snydt, skal formentlig findes i, at forældre har en tendens til at give skolestartere et løft og så igen, når barnet bliver teenager som 13-årig. »Det er er vigtigt, at vi tager børnene alvorligt og sørger for, at deres lommepenge løbende bliver sat op, i takt med at de bliver ældre. Hvis de halter bagefter, har de sværere ved at spare op til noget, og så forsvinder incitamentet til at spare op«, siger Ann Lehmann Erichsen. Drengene får mindst
