Alle priser er til forhandling, men kun hver fjerde dansker kræver rabat. Vi kan ikke lide at vise følelser offentligt, mener professor i forbrugeradfærd.

En del af fornøjelsen ved at gå på loppemarked kan være at prutte prisen ned og slå en god handel af. Men når vi køber nye cowboybukser, tegner forsikringer eller fylder hakkekød i indkøbskurven, er det de færreste danskere, der forsøger at forhandle sig til en bedre pris.
LÆS ARTIKELNy hjemmeside hjælper dig med at prutte Vi betaler, hvad prisskiltenes tal dikterer, uden at tænke over, at prisen på alle varer faktisk kan være til forhandling. Kun hver fjerde prutter om prisen Undersøgelsen ’Konkurrencekultur’ fra Forbruger- og Konkurrencestyrelsen viste tidligere i år, at kun hver fjerde dansker forsøger at forhandle. Hver sjette tror slet ikke, det er muligt at prutte om prisen. Det til trods for at det ifølge undersøgelsen i ni ud af ti forhandlinger lykkes at opnå en rabat – enten i form af et afslag, at få ekstra varer med i prisen eller at få bedre handelsvilkår, f.eks. service. LÆS ARTIKLENPeter Lund Madsen gider ikke prutte om prisen Torben Hansen, professor i forbrugeradfærd ved Institut for Afsætningsøkonomi på CBS, mener, at den manglende prutteindsats bl.a. skyldes, at vi har svært ved at gennemskue det, vi køber.
Forbrugerne ved ikke hvad ting skal koste »Det er komplekst at forstå produktionsforholdene bag teknologiske produkter som mobiltelefoner eller serviceydelser i f.eks. banken. Man kan tale om en ulighed i markedet, fordi forbrugerne ikke har viden nok til at gennemskue, hvad det koster at producere en vare. Slet ikke når mange varer bliver produceret over hele verden. Så prisen er nærmere sat efter, hvad forbrugerne er villige til at betale«, siger han. Det er især markant på mærkevarer som f.eks. modetøj. Varer, der ikke er livsstilsprodukter, ligger som regel tættere på produktionsprisen. LÆS ARTIKLENVillaer er nemme at prutte ned i pris »Det var anderledes før i tiden, hvor vi købte mere lokale varer. En husmoder hos slagteren kunne vide lige så meget om kødet som slagteren selv og havde derfor nemmere ved at sige: Det ser ikke lige så godt ud i dag som i sidste uge, så det bør ikke koste lige så meget«, siger Torben Hansen. Store armbevægelser, nej tak Danskerne synes ikke, at det sømmer sig at forhandle – der er ikke tradition for det. Sådan lyder begrundelsen for ikke at prutte om prisen hos en tredjedel i undersøgelsen fra Forbruger- og Konkurrencestyrelsen. Hver syvende bryder sig slet ikke om at forhandle. Kun 4 procent synes ikke, de har tid til det. »Vi kan ikke lide at bruge store armbevægelser og vise følelser offentligt«, forklarer Torben Hansen. LÆS ARTIKLENDanskerne prutter løs under finanskrisen Og diskussion om rabat kan netop let ende følelsesladet. Derfor lyder hans vigtigste råd til forbrugerne, at man må have argumenterne i orden.
Vi er gode til at sammenligne priser At prutte om prisen kræver forberedelse, hvor man undersøger markedet og sammenligner priser, inden man tropper op i butikken og beder om rabat. Og den disciplin er vi ifølge undersøgelsen mere velbevandrede i. 75 procent søger information om et produkt, inden de går på indkøb. Hvis vi fandt kræmmertalentet frem og udfordrede butikkerne ved at prutte mere om prisen, ville det ikke blot give store besparelser i privatøkonomien. Det ville også øge konkurrencen i samfundet og bidrage til velstand og vækst. Sådan lyder det fra fuldmægtig i Forbrugerstyrelsen Jakob Møller Fjorback Christensen. LÆS ARTIKLENDanskerne prutter løs under finanskrisen »Hvis virksomhederne konkurrerer, resulterer det i en mere effektiv udnyttelse af ressourcerne. Forbrugerne skal vide, at de også har indflydelse på konkurrencen«, siger han.
Få prutter i supermarkedet Når vi så vover os ud i at prutte om prisen, er det oftest om forsikringer og elapparater, hvor henholdsvis hver tredje og hver fjerde forbruger tager en forhandling op. Til gengæld kvier vi os ved at kræve rabat i supermarkedet. Det forsøger kun 3 procent. »Det er meget menneskeligt at gøre op: Står udbyttet lige med anstrengelserne? Det koster ressourcer at forhandle, og derfor gider vi ikke forhandle ved kassen om bananerne, selv om de er bløde. Til gengæld forhandler stort set alle med huspriser, som markedet er nu. For der kan være store summer at spare«, forklarer professor Torben Hansen, CBS. Nemmere at prutte i provinsen Som hovedregel er både købere og sælgere mere tilbøjelige til at forhandle, jo dyrere en vare er. Det handler dog også om tradition: som bil- eller møbelforhandler ved man, at ens kunder forventer noget ekstra med i prisen. Og så kan der være geografiske forskelle på prutteriet. »Det er nemmere at forhandle i lokalområdet i tyndere befolkede dele af landet. Som sælger er der længere mellem kunderne, så vil man gøre en handel, må man slå til. I København og større byer vil man nok ikke være lige så villig, for der kommer nok en kunde til«, siger Torben Hansen.