Det socialdemokratiske folketingsmedlem Lise von Seelen vil ikke være med til at forbyde religiøse symboler i det offentlige rum.
Derfor genopstiller hun ikke, når der igen skal vælges medlemmer til Folketinget. Der står klart, efter at Lise von Seelen sent i aftes orienterede sin kreds i Rødekro i Sønderjylland om sin beslutning. Tog særstandpunkt »I foråret måtte jeg tage et særstandpunkt i forbindelse med sagen om et forbud for religiøse symboler for dommere. Det er et helt centralt spørgsmål for mit politiske virke, fordi det helt grundlæggende handler om, hvordan vi ser på vores medmennesker. Altså om vi vurderer folk ud fra nogle ydre ting som et tørklæde. Det er dybt problematisk«, siger Lise von Seelen. »Derfor har jeg besluttet, at jeg ikke genopstiller ved næste folketingsvalg. Jeg har måttet trække en streg i sandet. Påklædning, hudfarve eller handikap skal overhovedet ikke have nogen betydning for, hvordan Socialdemokraterne skal tilrettelægge politik«, siger hun. Sagen om religiøse symboler i det offentlige rum blussede op i foråret, da Domstolsstyrelsen meddelte, at det var overflødigt at lovgive om, hvorvidt en dommer må bære et religiøst symbol – eksempelvis et tørklæde. Det fik debatten til at eksplodere på Christiansborg, hvor Dansk Folkeparti indrykkede annoncer med en kvindelig dommer iført burka, samtidig med at partiet krævede et forbud mod tørklæde i det offentlige rum. Partiledelse måtte bøje sig Diskussionen bredte sig til flere andre partier og nåede også Socialdemokraterne, som først mente, at religiøse symboler skulle forbydes hos alle offentlige myndighedspersoner. Siden blev det efter megen polemik ændret til, at partiet kun ville støtte et forslag, der forbød tørklæder hos politi, dommere og soldater i hæren. Men her havde partiledelsen med Helle Thorning-Schmidt i spidsen gjort regning uden vært, for i den socialdemokratiske folketingsgruppe var der adskillige medlemmer, som slet ikke ønskede et forbud, og dermed endte den socialdemokratiske debat med, at Helle Thorning-Schmidt måtte acceptere, at en række medlemmer – herunder Lise von Seelen – ikke ville stemme for et forslag, hvis det kom til afstemning i folketingssalen. Yderligere to siger fra Men det kompromis er altså ikke nok for von Seelen, der retter en skarp kritik mod den socialdemokratiske ledelse. »Man kan ikke klandre Dansk Folkeparti for at køre hårdt på udlændingepolitikken. Det er deres politik. Sådan er det. Men jeg har et stort behov for at lægge afstand til Dansk Folkepartis måde at tænke og mene om andre mennesker på. Og der synes jeg, at Socialdemokraterne skulle gå forrest. Det var mit håb, at det skete, da Thorning blev formand, men det er ikke sket«, siger hun. Foruden Lise von Seelen var også energi- og klimaordfører Mette Gjerskov og arbejdsmarkedsordfører Lone Møller på krigsstien, da ledelsen besluttede, at partiet skulle støtte et forbud for dommere, politi og soldater. Kritik af S-ledelsen Både Gjerskov og Møller afviste at stemme for forslaget i folketingssalen og kritiserede ledelsen for håndteringen af sagen. »Jeg bryder mig heller ikke om det forslag, men jeg respekterer, at der er et flertal i gruppen, som mener, at det skal være partiets linje – jeg har bare meddelt, at jeg ikke stemmer for«, siger Lone Møller. Lise von Seelen retter en voldsom kritik af Helle Thorning-Schmidt. Er du enig med hende? »Der er et flertal i gruppen, og skyder man på ledelsen, skyder man også på gruppen. Men jeg har været med i det her i så mange år, at jeg ved, at det er bedre at blive på sin plads og forsøge at påvirke tingene indefra. Det er, hvad jeg har tænkt mig at gøre«, siger Lone Møller. Mette Gjerskov fastholder også, at hun vil stemme imod og dermed trodse partilinjen. »Jeg vil ikke deltage i en kritik af ledelsen. Jeg vil bare sige, at der er et flertal, som mener et, og jeg mener noget andet«, siger Mette Gjerskov.
