Inge Eskildsen gik malervejen efter 10. klasse i 1974. Det var bestemt ikke hverdagskost på Skanderborgegnen dengang, at piger trak i kedeldragt og kom hjem om aftenen fra jobbet hos malermesteren med gule og blå og grønne pletter og klatter overalt på tøjet.
Men den i dag 54-årige Inge Eskildsen har altid været glad for sit job som bygningsmaler. Og da hun var ung, sørgede hun bare for, at kedeldragten var lidt for stor og håret kort – så hun kunne gå i fred.
»Jeg er tit træt, og det gør meget ondt«
Malerlivet har bare haft omkostninger:
»Ryggen og nakken og skuldrene og armene og benene bliver slidt med alle de mærkelige bevægelser, man skal gøre, når vi er ude og male. Så jeg er tit træt, og det gør meget tit ondt«, som Inge Eskildsen forklarer.
Og så er der blodproppen, som hun fik for en del år siden, og som hun ikke er i tvivl om skyldtes stress og slid. Så i de senere år har Inge Eskildsen arbejdet på halv tid.
Men hun har også glædet sig meget til at komme på efterløn som 60-årig, som er grænsen i dag. Altså om cirka seks år. Sådan har hendes regnestykke lydt. Indtil denne uge, hvor det er gået op for Inge Eskildsen, at med den nye efterlønsreform kommer hun til at vente længere. En forhøjet efterlønsalder, der træder i kraft før det tidspunkt, Folketinget ellers havde besluttet, rammer netop Inge Eskildsens aldersgruppe.
DOKUMENTATION Her er tilbagetrækningsreformen
»Jamen, det er jeg da ikke glad ved. Jeg er, hvis jeg skal sige det selv, skidegod til mit arbejde, men jeg synes jo, at jeg efterhånden har knoklet det, jeg skal«, siger Inge Eskildsen fra Skørring ved Galten. Tempoet på jobbet stiger Hun synes ikke selv, at hun er en krævende borger: »Jeg forstår da godt, at samfundet ikke har råd til alting. Og jeg vil også gerne blive ved med at arbejde, så længe jeg kan, men man skal vel heller ikke være så nedslidt til sidst, at man bliver kørt direkte fra arbejde og hen på plejehjemmet. Det har jeg i hvert fald ikke lyst til«. Hun oplever også blandt sine jævnaldrende kolleger en stigende udmattelse: »Inden for de sidste syv-otte år er der mange, der har sagt, at nu er det snart nok, for tempoet på arbejdspladserne er gået op«.
