Vælgerne er overladt til sig selv, når de skal beslutte sig for, om de vil stemme på Socialdemokraterne eller SF. Den tætte alliance mellem de to partier betyder, at Helle Thorning-Schmidt (S) og Villy Søvndal (SF) i de kommende tre uger vil styre målrettet uden om potentielle sammenstød. Helle Thorning-Schmidt gør ligefrem en pointe ud af, at SF ikke som tidligere har sin egen profil i forhold til det store oppositionsparti. »Jeg har ikke brug for at sidde og sige, hvad du får hos os, og hvad du ikke får med SF. Enhver må vurdere, hvilket parti de synes bedst om. Vi kommer aldrig til at indgå i den der leg om, hvorfor man skal stemme på det ene parti frem for det andet«, siger Socialdemokraternes formand Helle Thorning-Schmidt. Så du vil ikke fortælle vælgerne, hvorfor de skal stemme på dit eget parti frem for Villy Søvndals? »Nej. Det gør vi ikke. Det er ikke den måde, vi arbejder sammen på. Jeg synes selvfølgelig, alle skal stemme på Socialdemokraterne. Og jeg ved, at Villy formentlig synes, at alle skal stemme på SF. Men vi har valgt, at vi er sammen om det her. Vi hævder os ikke på de andres bekostning, fordi vi netop har skabt et så stærkt og tillidsfuldt fællesskab«, siger Helle Thorning-Schmidt. Kritik internt i SF Siden Villy Søvndal blev formand for SF i 2005, har han arbejdet målrettet på at gøre partiet regeringsegnet. Efter valget i 2007 blev der skruet op for samarbejdet med Socialdemokraterne, og de to partiers strateger nåede frem til, at en tæt alliance var afgørende, hvis magtskiftet skulle lykkes. Siden er de to partier blevet enige om alle centrale politiske nøgleområder, herunder den økonomiske politik, skattepolitikken og udlændingepolitikken. Det er blandt andet sket, fordi Villy Søvndal er lykkedes med at få det store flertal af græsrødder i SF til at acceptere blandt andet en økonomisk fredning af landets boligejere og et pointsystem for familiesammenføringer. Det har givet spredt kritik i SF-baglandet, men få uger før valget er den nærmest forstummet. Den lever dog endnu, og hvis oppositionen taber valget, kan Søvndal få en svær tid med at retfærdiggøre den udvikling, han har skabt i SF. Men Villy Søvndal og folkene omkring ham har foreløbig gode argumenter på hånden: SF’s medlemstal er næsten fordoblet, siden Søvndal tog over, og partiet bliver en del af regeringen, hvis oppositionen vinder valget. Da debatten om SF’s politiske udvikling dukkede op på et debatarrangement under Folkemødet på Bornholm i sommer, sagde Villy Søvndal direkte, at »det ville være rigtig, rigtig dumt, hvis Socialdemokraterne og SF efter at have brugt tre år på at finde fællesnævnere nu starter en debat om det, der skiller os«.
Knurren i SF
Med valget tæt på er gruppemedlemmerne på Christiansborg ikke meget for at lægge navn til kritik af partiformanden. En anonym politiker siger: »Selv de mest liberale venstrefolk havde længe tillid til Fogh, fordi de troede, at han inderst inde var liberal. Men såsæden blev langsomt ædt op, og i dag står Venstre i en fundamental krise uden klar identitet. Det er den proces, vi kan ende i«, siger et nuværende gruppemedlem, mens en tidligere meget højt placeret SF’er, der i dag har forladt Folketinget, undrer sig over, at det har været nødvendigt at indgå så mange kontrakter med S. »Det er Villy Søvndal, der kommer til at gøre Helle til statsminister i kraft af den fremgang, han har leveret. Men han har også betalt en høj pris med de mange bindinger, han har accepteret. Både udlændinge- og skattepolitikken er områder, hvor SF jo står for noget helt andet end den kurs, der er lagt. Men SF er, som de andre partier, under Villy blevet en virksomhed, der er ude på markedet. Hvis vores produkt ikke sælger godt nok, så laver vi produktet lidt om«. Selv siger Villy Søvndal:
