Løfterne fra både Helle Thorning-Schmidt og Lars Løkke Rasmussen var klare, lige inden valget blev udskrevet.
Vælgerne kunne roligt købe hus og regne med, at de ville få en rabat på tinglysningsafgiften, ejendomsværdiskat og grundskylden, hvis de har købt hus efter 20. august. Men her efter valget har begge ledere særdeles svært ved at holde deres løfter. Helle Thorning-Schmidt kan ikke finde flertal for forslaget, da hverken de radikale eller Enhedslisten støtter pakken. Socialdemokraternes formand fastholdt alligevel lørdag, at boligpakken vil blive gennemført, og mener, at boligpakken vil være selvfinansierende, fordi den vil sætte gang i væksten og dermed sende skattekroner i statskassen. Flertallet findes Paradoksalt nok har Venstre og de konservative fremlagt samme forslag, men Venstres politiske ordfører afviser at lægge stemmer til forslagene, når det er Socialdemokraterne og SF, der lægger dem på bordet. »Vi har bare sagt hele tiden, at det skal være finansieret, og forskellen på Socialdemokraternes forslag og vores er netop, at vores i modsætning til deres er finansieret«, siger Venstres politiske ordfører, Ellen Trane Nørby, og tilføjer, at selvfinansiering i Venstres optik ikke er nok. »Så vil det jo være at fortsætte linjen fra deres tid i opposition, hvor de bare vil bruge løs af pengene og så håbe på, at de kommer ind i kassen igen«. Men lyder det ikke logisk, at en boligpakke vil skabe gang i hjulene og dermed være selvfinansieret? »Ting skal være finansieret. Det nytter ikke noget, at man bare håber på, at der kommer penge ind i kassen. Man er nødt til at kalkulere med, at det er en udgift fra starten«, tilføjer Ellen Trane Nørby og afviser samtidig, at Venstre vil kunne sluge en finansiering ved hjælp af skatte- eller afgiftsstigninger.
