En af regeringens store slagnumre er en kommende klimalov, der skal sikre, at Danmark når i mål med at reducere udledningen af drivhusgasser med 70 pct. i 2030. Klimaloven skal ikke mindst binde den siddende regering til løbende at sikre, at reduceringen holdes på rette spor.
Men ifølge et nyt notat fra regeringen er det bindende element ikke mere forpligtende, end at den siddende klimaminister alene skal forklare, hvorfor man ikke når i mål, hvis det ender med at være tilfældet.
Det fremgår af et lækket forhandlingsnotat, der beskriver indholdet i klimaloven. Lad os kort se på, hvad notatet siger.
Ifølge regeringens oplæg, som Folketingets partier skal drøfte under fredagens forhandlinger, bliver klimaministeren fremover udstyret med en pligt til hvert år at »afrapportere på udviklingen i drivhusgasudledningerne i forhold til klimalovens mål i 2030«.
Viser afraporteringen »at der ikke er udsigt til at nå målene« får klimaministeren en »handlepligt«, som »i yderste konsekvens vil kunne udløse ministeransvar efter ministeransvarlighedsloven«, fremgår det.
Det lyder på overfladen alvorligt, men det springende punkt er, hvad klimaministerens fremtidige »handlepligt« egentlig går ud på. Og her er det, at det nye princip fremgår.
»Handlepligten baseres på et ’følg eller forklar’-princip. Det vil i praksis betyde, at klima-, energi- og forsyningsministeren forpligtes til enten at fremlægge sin tilgang til, at klimalovens mål nås, eller alternativt redegøre for, hvorfor denne undlader at igangsætte relevante tiltag«, står der i notatet.
Eller med andre ord: Mener klimaministeren, at det ikke er muligt at nå i mål, skal han forklare hvorfor. Så længe han gør det, er klimalovens juridiske bindinger overholdt. Et såkaldt ’følg-eller-forklar’-princip, som det lyder i notatet.
Kold skulder fra Radikale
Men det princip vækker opsigt hos støttepartierne, der ikke er imponeret over regeringens definition af, hvad ’bindende’ betyder. Radikale Venstres klimaordfører, Ida Auken, mener det er en ommer, fordi man ikke er forpligtet til at igangsætte initiativer:
»’Følg eller forklar’-princippet er for slapt. Vi vil have en handlepligt, altså at man som minister sikrer, at hvis ikke der er nok initiativer i gang til at nå klimamålene, så skal de laves inden for det samme år. Det vil sige at man kan ikke forklare sig ud af, at man ikke når målene. Det må være ’følg-eller-gør-noget-andet’, vi kommer til at gå efter«.
Undrer det dig?
»Jeg tror dette er et udspil, og jeg tror, de forventer, at Radikale Venstre går ind for at stramme det her, for det har været en af vores hovedmærkesager, at det bliver rigtigt bindende. Det er for tyndt at sige, at klimaloven er bindende, hvis man kan forklare sig ud af det. Det må være følg, eller gør noget andet«, siger Ida Auken.
Også Enhedslistens klimaordfører, Mai Villadsen, vender tommelfingeren nedad.
»Det er fuldstændig uholdbart. Det skal selvfølgelig være et ’følg-eller-ret-op’-princip. Hvis der bare kan komme en klamamse i loven, der betyder at hvis ikke man lever op til reduktionen, så kan ministeren bare forklare, hvorfor det har været svært, så er vi ærlig talt ikke kommet særlig meget længere«, siger hun.
Fra SF er klimaordfører Signe Munk på samme linje:
»En bindende klimalov skal selvfølgelig være bindende. Det er for slapt, hvis klimaministeren bare kan komme med bortforklaringer, hvis vi ikke er på vej til at nå de mål vi aftaler« mener hun.
Notatet var rundsendt op til et møde fredag mellem regeringen og alle partier bortset fra Nye Borgerlige, der ikke har tilsluttet sig 70-procentsmålet.
Efter mødet lyder det fra Ida Auken, at man ikke blev enig om noget, men at støttepartier klart gjorde Dan Jørgensen opmærksom på, at de ikke er tilfredse med formuleringen. Og hun tilføjer
»Det er klogt nok at være lydhør over for sit flertal«.
Tilkendegav han, at det vil blive ændret?
»Jeg tror helt klart, at han fik fornemmelsen af, at det skal strammes. Det var også min oplevelse, at det ved han godt«, siger Ida Auken, der tror på, at det vil blive strammet.
Forhandlingerne om en ny klimalov er blandt regeringens vigtigste opgaver dette efterår. Klimaloven skal på papiret sikre, at regeringen hvert år lever op til at reducere drivhusgasserne. Klimaloven skal også sikre, at man hvert år følger op med inititiaver, hvis man populært sagt er bagud på point.
fortsæt med at læse
