Selv efter flere ugers forhandlinger er regeringen langt fra at opfylde støttepartiernes krav til den nye klimalov.

Lækket udkast til klimalov er ribbet for sanktioner mod ministeren, hvis han svigter

I flere omgange er folk gået på gaden for at forlange handling af politikerne. Her er det under det såkaldte C40 mødet i København. Foto: Finn Frandsen/POLFOTO
I flere omgange er folk gået på gaden for at forlange handling af politikerne. Her er det under det såkaldte C40 mødet i København. Foto: Finn Frandsen/POLFOTO
Lyt til artiklen

Klimaminister Dan Jørgensen (S) har stillet i udsigt, at Danmark inden jul får en »historisk ambitiøs og bindende klimalov«. Men Politiken er i besiddelse af et udkast, der langt fra lever op til støttepartiernes krav.

Hovedformålet med klimaloven er, at den til enhver tid siddende regering skal forpligtes til at reducere Danmarks udslip af drivhusgasser med 70 procent i 2030 sammenlignet med 1990, der er FN’s basisår. Derfor har støttepartierne ønsket, at der skal vanke »sanktioner«, hvis ikke regeringen er på ret kurs. Men i et udkast til en ny klimalov, forelagt partiernes forhandlere tirsdag efter flere ugers forhandling, står der intet om sanktioner.

I stedet er der lagt op til en proces, hvor ministeren på forskellig vis skal forholde sig til udviklingen i udslippet af drivhusgasser. Konkret skal han hvert år redegøre for regeringens indsats i et såkaldt klimaprogram. Her skal også tages stilling til anbefalinger fra Klimarådet og Det Miljøøkonomiske Råd. Endeligt skal ministeren stille sig til rådighed for en forespørgselsdebat i Folketinget. Men ingen steder fremgår det, at ministeren er forpligtet til en særlig handling eller mødes med sanktioner.

Ganske vist fremgår det af regeringens udkast, at flertallet i Folketinget altid kan kræve andre initiativer sat iværk og i yderste instans udtrykke mistillid til ministeren. Men det er allerede muligt i dag.

»Jeg vil ikke gå i detaljer med igangværende forhandlinger. Men vi vil gerne have, at det er Klimarådet, der konkluderer, hvorvidt regeringen er så meget på afveje, at ministeren skal fremlægge nye initiativer for Folketinget«, siger klimaordfører Mai Villadsen fra Enhedslisten.

Det store spørgsmål om at gøre klimaloven så bindende som muligt er langt fra det eneste udestående i forhandlingerne. Hos støttepartierne ser man gerne, at regeringen afskriver sig muligheden for at reducere udslippet af drivhusgasser ved at annullere CO2-kvoter og andre manøvrer, hvor den reelle effekt er omdiskuteret. Men det punkt er uafklaret i udkastet.

»Nu vil jeg ikke kommentere på, hvad der står i dokumentet. Men vores udgangspunkt er, hvad det hele tiden har været: Vi ser ikke annullering af CO2-kvoter som et redskab til at nå målet i 2030, fordi det ikke giver reel omstilling«, siger klimaordfører Signe Munk (SF).

Der står heller intet om bindende delmål frem mod 2030, sådan som Enhedslisten, SF og Radikale Venstre har krævet. I deres øjne kan et delmål i for eksempel 2025 sikre, at regeringen handler tids nok. Ifølge klimaordfører Ida Auken (R) er der »lang vej« igen, inden man kan blive enige om en aftale med regeringen. Også Det Konservative Folkeparti har et ønske om et delmål i 2025.

»Jeg kan sige helt generelt om forhandlingerne, at jeg synes, de har været svære at få op i gear. Og jeg synes ikke, at man har kunnet se på baggrund af de udkast, der er kommet fra regeringen, at de bryster sig af at være den grønneste regering nogensinde«, siger klimaordfører Mette Abildgaard (K).

Omvendt har Venstre løbende advaret mod femårige delmål, fordi det kan skabe en rigid lov, der betyder kortsigtede investeringer, når pengene kunne være bedre brugt på længere sigt.

»Vi er bekymrede for, at en klimalov vil motivere til, at man træffer politiske beslutninger, som er uhensigtsmæssige på lang sigt, hvis man laver femårige delmål«, siger klimaordfører Thomas Danielsen fra Venstre om partiets politik.

Klimarådet styrkes

I udkastet fra regeringen er der lagt op til en styrkelse af Klimarådet, der er et uafhængigt råd under Klima- Energi og Forsyningsministeriet.

Fremover skal Klimarådet spille en større rolle i overvågningen af regeringens politik. Det afstedkommer også en uvidelse af rådet. De nuværende seks medlemmer af rådet bliver til otte. Heraf skal to konstitueres som næstformænd, der ligesom formanden kan udtale sig på vegne af rådet.

Også proceduren for udnævnelse ændrer sig. Hvor det i dag er klimaministeren, der udpeger nye medlemmer af rådet, skal det fremover være rådets egne medlemmer, der udser sig deres nye kolleger med den relevante viden inden for energi, landbrug og andre relevante emner. Det samme gælder valget af formand og næstformand.

Dog skal ministeren formelt godkende valget.

Onsdag aften mødes klimaminister Dan Jørgensen (S) efter planen på ny med partierne. Han har ingen kommentarer, så længe forhandlingerne pågår. Det har ikke været muligt at få en kommentar fra klimaordfører Anne Paulin (S).

Jakob Hvide Beim

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her