Det er selvsagt svært at bruge de sammen penge to gange.
Derfor kan det få konsekvenser for de forestående forhandlinger om blandt andet klima og pension, at regeringen i disse dage kommer erhvervslivet i møde med milliardstore hjælpepakker.
»Det er klart, at det bliver selvfølgelig meget, meget sværere at forhandle om andre prioriteter, hvis der slås et ordentligt hul i statskassen. Det gælder også for en aftale om tidlig pension og en aftale om en klimahandlingsplan«, siger økonomiprofessor Michael Svarer, der indtil februar var overvismand i Det Økonomiske Råd.
I forhandlingerne om en klimahandlingsplan er det helt store spørgsmål blandt andet, hvordan regningen for den grønne omstilling skal fordeles mellem stat, forbrugere og erhvervsliv. Her kan behovet for, at staten bidrager sågar blive endnu større, hvis udbredelsen af coronavirus i de kommende uger medfører en økonomisk afmatning i erhvervslivet.
»Det kan godt være, at statskassen kommer til at betale en større del af regningen, hvis det går rigtig skidt. For virksomhedernes argument om, at man skal passe på deres konkurrenceevne bliver selvfølgelig styrket i en situation, hvor de afskediger folk og har udsigt til en mat stemning i dansk og global økonomi. Det ændrer hele spillet«, siger Michael Svarer.
Flere regninger på vej
I øjeblikket forsøger regeringen dog at dæmme op for konsekvenserne med flere initiativer.
Så sent som torsdag lancerede regeringen en hjælpepakke, der har til formål at holde hånden under dansk erhvervsliv i de foreløbigt to uger, hvor store dele af Danmark lukker ned. I alt 3 milliarder kroner forventer regeringen, at det kan ende med at koste statskassen, når den blandt andet suspenderer reglen om, at arbejdsgivere skal betale for sygedagpenge de første 30 dage.
Den regning kan hurtigt vokse sig endnu større. Uden at være konkret har regeringen gjort det klart, at der formentlig vil komme flere initiativer, og Venstre-formand Jakob Ellemann Jensen krævede fredag, at der indkaldes til forhandlinger om lønkompensation til privatansatte, der er forhindret i at arbejde.
De foreløbige initiativer fra regeringen er »fornuftige«, siger Michael Svarer, der mener, at behovet for yderligere handling må være en løbende vurdering, der afhænger af krisens udvikling. I den samlede overvejelse er forslaget fra Venstre værd at tage med for at undgå at konsekvenserne af coronakrisen bliver mere omfattende end højst nødvendigt.
»Der er luft til at trække ekstraordinært på de statslige finanser, og det kan være penge, der er givet godt ud«, siger han.
Med en akut håndsrækning kan regeringen nemlig forhindre et varigt tab af ressourcer, hvis virksomheder med en under normale omstændigheder god forretningsmodel kan undgå at dreje nøglen om i en ekstraordinær situation.
Regeringen kan øge råderummet
Også de mange udgifter er der råd for. For selv om flere udgifter for statskassen umiddelbart betyder færre penge til andre prioriteter, betyder den gode grundform i dansk økonomi, at regeringen har visse muligheder for at øge råderummet på sigt.
»Lad os sige, at den her virus ender med at koste statskassen 10 milliarder kroner. Så behøver det ikke være sådan, at der de næste 5 år er 10 milliarder kroner mindre til andre prioriteter. Det kan være, at man vælger at tage 5 milliarder fra det umiddelbare råderum og finde de resterende 5 milliarder på den længere bane«, siger Michael Svarer.
Flere metoder kan komme i brug. I øjeblikket har Danmark et mål om, at der skal være såkaldt strukturel balance på de offentlige finanser i 2025. Alene ved at slække på det krav kan regeringen frigøre flere milliarder kroner. Hertil kommer muligheden for at optage lån ved at udstede statsobligationer eller trække på statens konto i Nationalbanken. Danmarks høje kreditværdighed gør, at det være til en meget lav rente.
Tiden er afgørende
Hvad det ender med at koste statskassen afhænger af, hvor længe det anses for nødvendigt at lukke store dele af Danmark ned.
»På kort sigt er det et kæmpe slag for økonomien. Især for de brancher, som er hårdest ramt, fordi de er afhængige af, at folk kommer ind i deres restauranter, hoteller eller hvad det måtte være. Det vil selvfølgelig sprede sig i takt med, at de må afskedige medarbejdere og forbruget falder«, siger Michael svarer.
Hvad med på lang sigt?
»Det afgørende for, hvorvidt det udvikler sig til en decideret recession er, hvor lang tid det kommer til at vare. Jo længere tid, det trækker ud, jo større er sandsyndligheden for at det sker. Det handler også om verdensøkonomien. Det ser ud til at sprede sig ret meget hos vores samhandelspartnere. Eftersom Danmark er et land, hvor meget af vores produktion afhænger af efterspørgsel fra udlandet, så vil det også få ret store konsekvenser for dansk økonomi. Også set relativt til andre lande, som er mindre afhængige af international handel. Så det er rigtig skidt for dansk økonomi«.
Hvad er risikoen for, at den recession sætter ind?
»Det er klart, at sandsynligheden for en recession (negativ vækst i samfundsøkonomien, red.) er steget betragteligt med den her situation. USA kom hurtigt ud af finanskrisen og har haft den længste periode med fremgang nogensinde i nyere amerikansk historie. Derfor har man løbende diskuteret sandsynligheden for, at det ville begynde at gå den anden vej igen. Den her krise kan være den motor, der gør, at recessionen indtræffer. Men det kan også være, at krisen er kortvarig, så man kan lave en mere blød landing, hvor der ganske vist sker en afmatning af økonomien, men stadig vil være vækst«.
fortsæt med at læse
