Der er altid nogen, der jubler, og nogen, der græder, når udligningen mellem kommunerne ændrer sig.
Sådan er det også i dag, hvor regeringen, Venstre, Radikale Venstre, SF og Alternativet netop har præsenteret en reform af det system, der fører milliarder af kroner på tværs af landets rige og fattige kommuner.
Reformen har været efterspurgt i årevis. Og mens nogle kommuner kan se frem til at modtage flere penge, er der også en række kommuner, som i fremtiden skal have deres kommunale service til at hænge sammen med mindre støtte fra landets resterende kommuner.
Ser man på virkningen af den nye aftale for de enkelte kommuner, er der da også klare vindere og tabere.
I alt skal 25 kommuner aflevere penge, mens de resterende 73 kommuner får tilført penge. Og kommuner, der taber på den nye udligningsreform, får lov at hæve skatten.
København mister halv milliard
Pengene, der krydser kommunegrænserne årligt, har primært kurs fra by mod land, sådan som regeringen også lagde op til, da den præsenterede sit udspil til en kommunal udligning i januar. Den samlede regning for kommunerne bliver dog mindre, da partierne med aftalen fremover vil tilføre 2 milliarder kroner ekstra fra staten til systemet og ud i kommunerne, ligesom 3,5 milliarder kroner, som kommunerne tidligere har skulle forhandle sig til, bliver permanent.
Sammenligner man med situationen, inden den nye politiske aftale trådte i kraft, så er en af de helt store tabere Københavns Kommune, som fremover skal af med yderligere 465 millioner kroner i forhold til de 1,8 milliard, kommunen betalte i udligning i forvejen.
Også Gentofte Kommune og Rudersdal Kommune er to af de kommuner, som fremover kommer til at skulle betale mere til de fattige kommuner i fremtiden.
For de to kommuner betyder den nye aftale, at de henholdsvis skal bidrage med yderligere 164 millioner og 115 millioner kroner. Og Gentofte bliver samtidig den kommune, som fremover kommer til at bidrage mest til den kommunale udligning baseret på kommunens størrelse og økonomi.
Nogle af de kommuner, som kan se frem til at modtage flere penge fra de mere velstillede kommuner er blandt andre Guldborgsund, Vejle og Næstved.
Her er de seks kommuner, der mister mest:
- København skal aflevere 465,7 millioner kroner
- Gentofte skal aflevere 164 millioner kroner
- Rudersdal skal aflevere 115,3 millioner kroner
- Aarhus skal aflevere 78,3 millioner kroner
- Greve skal aflevere 54,1 millioner kroner
- Skanderborg skal aflevere 42,8 millioner kroner
Her er de seks kommuner, der får mest:
- Guldborgsund 120,2 millioner kroner
- Vejle 115,7 millioner kroner
- Næstved 110,5 millioner kroner
- Kalundborg 103,09 millioner kroner
- Vordingborg 97,1 millioner kroner
- Holbæk 94,1 millioner kroner.
Du kan få det fulde overblik herunder.
Artiklen fortsætter under grafikken.
De røde kommuner skal aflevere flere penge til udligning end i dag, mens de blå vil modtage flere penge. Du kan se flere detaljer ved at trykke på den enkelte kommune - og i bunden af artiklen kan du se de enkelte kommuners udvikling i kommunal udligning fra 2009 til 2020.
Tumultarisk forløb kulminerer
Reformen af den kommunale udligning har været efterspurgt i årevis, og den tidligere VLAK-regering forsøgte uden held at få en reform på plads.
Starten på det forløb, som nu kulminerer med en aftale i dag, startede i januar i år, hvor regeringen præsenterede sit bud på en kommunal udlingningsreform ’Råd til velfærd i alle kommuner’.
Det er tre måneder siden, og nu er der altså en aftale.
Aftalen er indgået efter regeringen og Venstre i den seneste halvanden uge i ly af coronakrisen har forhandlet om reformen, og i går blev Folketingets resterende partier inviteret ind i forhandlingerne.
Sent mandag aften forlod Dansk Folkeparti og Enhedslisten forhandlingerne, ligesom Nye Borgerlige, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti står uden for aftalen.
Inden dagens præsentation og de sidste to ugers intense forhandlinger har vejen ikke været helt snorlige.
Da regeringen præsenterede sit udspil i slutningen af januar, startede der først en voldsom debat, om, hvorvidt Socialdemokratiet bevidst havde forfordelt kommuner ledet af partiets egne borgmestre.
Så mødte Socialdemokratiet kritik for ikke at fremlægge tilstrækkeligt med tal og beregninger for deres udspil, og dernæst gik forhandlingerne i hårdknude, da Jyllands-Posten fik fat i den såkaldte ’angrebs-manual’ fra Socialdemokratiet. En intern mail, som beskrev, hvordan man kunne angribe Venstre i forbindelse med forhandlingerne, og som partiet ved en fejl kom til at sende til en Jyllands-Posten-journalist.
Og til sidst kom coronakrisen, der definitivt sænkede forhandlingsblusset til et minimum.
Men mens coronakrisen har raset, har partierne altså fundet tid til at forhandle videre de sidste par uger og kan i dag præsentere en kommunal udligningsreformen for landets 98 kommuner.
Sammenlignet med regeringens oprindelige udspil er der sket en hel del, blandt andet er tilskuddet til kommuner med mange udlændinge – det såkaldte udlændingetilskud – blevet halveret. Noget, som især Venstre har holdt hårdt fast i, og som især blandt andre rammer de socialdemokratiske kommuner på Vestegnen.
Samtidig er der indført et nyt kriterium for middellevetid, som skal sikre, at der fremover tages højde for forskelle i gennemsnitlig levetid i de forskellige kommuner. Der indføres et særtilskud til boligområder med særlig høj kriminalitet. Og der indføres et nyt tilskud, der skal tilgodese yder- og ø-kommuner. Der ændres ikke i kommunernes serviceloft, som sætter et loft over kommunernes samlede udgifter.
Regeringen og Venstre har desuden lavet et delforlig, som betyder, at de hver især ikke må lave grundlæggende ændringer af systemet, uden at der er enighed om det.
Nedenfor kan du se de enkelte kommuners udvikling i kommunal udligning fra 2009 til 2020: