Skiftende regeringer har haft planer om at sløjfe det omstridte danske forsvarsforbehold, der får større og større betydning. Et flertal vil have regeringen til at gøre et nyt forsøg.

Ordet europahær får de røde lamper til at blinke

Belgiske soldater fotograferet i 2016 under en øvelse, som involverede flere andre EU-lande.  Foto: Yves Herman/Ritzau Scanpix
Belgiske soldater fotograferet i 2016 under en øvelse, som involverede flere andre EU-lande. Foto: Yves Herman/Ritzau Scanpix
Lyt til artiklen

Igen og igen har partier og regeringer erklæret det som mål at afskaffe det omstridte forsvarsforbehold og erstatte den eksisterende europapolitiske aftale fra 2008 med en ny. Trods de højtbesungne ambitioner er ingen af delene sket.

I 2011 skrev S-R-SF-regeringen i sit grundlag, at forbeholdet »begrænser Danmarks muligheder for at føre en aktiv og ansvarlig udenrigspolitik«. Derfor ville regeringen »søge forsvarsforbeholdet afskaffet ved en folkeafstemning«. I årene efter forsøgte først europaminister Nicolai Wammen og siden udenrigsminister Martin Lidegaard at indkalde til forhandlinger om en ny europapolitisk aftale. I begge omgange var det forgæves.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her