Fremover kan man ikke få statsborgerskab i Danmark, hvis man har en betinget eller ubetinget fængselsdom.

Her er de vigtigste punkter i den nye aftale om stats­borger--skab

Regeringen har tirsdag indgået en aftale med Venstre, De Konservative og Liberal Alliance om indfødsret. Aftalen gør det sværere at få dansk statsborgerskab.Billdet er fra 2017, hvor bl.a. partileder Søren Pape var med til at fejre den årlige statsborgerskabsdag.

 Foto: Ivan Boll/POLFOTO
Regeringen har tirsdag indgået en aftale med Venstre, De Konservative og Liberal Alliance om indfødsret. Aftalen gør det sværere at få dansk statsborgerskab.Billdet er fra 2017, hvor bl.a. partileder Søren Pape var med til at fejre den årlige statsborgerskabsdag. Foto: Ivan Boll/POLFOTO
Lyt til artiklen

Regeringen har tirsdag indgået en aftale med Venstre, De Konservative og Liberal Alliance om indfødsret. Aftalen gør det sværere at få dansk statsborgerskab.

Her er hovedpunkterne i aftalen:

  • Har man en betinget eller ubetinget fængselsdom, så skal man ikke længere kunne få dansk statsborgerskab.
  • Tidligere har personer med domme under et års ubetinget fængsel kunnet søge om statsborgerskab efter at have udstået en karensperiode.
  • Det var på tale også at udelukke personer fra statsborgerskab, hvis de havde fået en bødestraf, men det er ikke med i aftalen.
  • I stedet skærpes kravene for personer, der har fået en bøde på mere end 3000 kroner for negativ social kontrol, for overtrædelse af udlændingeloven og for socialt bedrageri. De vil først kunne få statsborgerskab efter en karensperiode på seks år.
  • Det er et supplement til de eksisterende regler om bøder, som kan udløse karensperioder.
  • For at få statsborgerskab skal man også være i beskæftigelse. Man skal enten have ordinær fuldtidsbeskæftigelse eller have udøvet selvstændig erhvervsvirksomhed i mindst tre år og seks måneder inden for de sidste fire år for at kunne få statsborgerskab.
  • Der tilføjes fem spørgsmål om danske værdier til indfødsretsprøven. Det skal sikre, at en ansøger ’har taget danske værdier til sig’, fremhæver aftalepartierne.
  • Udlændinge- og Integrationsministeriet skal inden for et år fremlægge en model for, hvordan en ordning med individuelle samtaler med ansøgerne vil kunne se ud.
  • Hvis der kommer en kraftig stigning i antallet af ansøgninger om dansk statsborgerskab fra ansøgere uden for Europa, forpligter regeringen sig til at indkalde aftaleparterne. Parterne vil her vurdere, om der er behov for at ændre de nuværende regler.
  • Fremover vil lovforslaget om statsborgerskab desuden være inddelt i grupper efter det land, ansøgeren har statsborgerskab i. Det skal gøre det lettere at se, hvor ansøgerne er fra. Grupperne er: ’Nordiske lande’, ’andre vestlige lande’, ’MENAP-lande samt Tyrkiet’ og ’andre ikkevestlige lande’.

Kilder: Udlændinge- og integrationsministeriet.

ritzau

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her