Lyt til artiklen
Efter en klar sejr til ja-siden ved folkeafstemningen i går, giver Politiken dig her et overblik over, hvad resultatet reelt betyder:
- Danmark kan fuldt og helt deltage i EU’s sikkerheds- og forsvarssamarbejde.
- Det betyder blandt andet, at Danmark får mulighed for at sende danske soldater med på militære EU-operationer, og at Danmark kan tage del i EU-landenes udvikling af forsvarsudstyr og våbensystemer.
- Beslutningen om eksempelvis at sende danske soldater afsted vil dog alene ligge i Folketinget. Danmark vil altså ikke kunne tvinges med i missioner eller samarbejder i EU-regi.
- EU’s forsvarssamarbejde er mellemstatsligt, og det kræver i dag enstemmighed blandt alle medlemslande, før en EU-mission kan godkendes. Derfor vil Danmark også få en vetoret over nye missioner. Hvis nogle medlemslande i fremtiden gerne vil ændre på reglen om enstemmighed, kræver det en traktatændring. Og traktatændringer kræver igen enstemmighed, derfor vurderer eksperter, at det scenarie er usandsynligt.
- Fordi Danmark i dag har et forsvarsforbehold, betaler vi ikke til EU’s forsvarssamarbejde. Ifølge regeringen vil det medføre udgifter på omkring 26 millioner kroner årligt, når forbeholdet afskaffes. Derudover kommer udgifter til de missioner, som det danske Folketing måtte beslutte at gå med i.
fortsæt med at læse
