Regeringen har fået en »turbulent« start. Det medgiver Venstre-formand Jakob Ellemann-Jensen på et pressemøde med den øvrige regeringstop på konferencehotellet KolleKolle i Værløse.
Men regeringen står fast på den kurs, der er lagt, siger han, med slet skjult henvisning til afskaffelsen af store bededag.
Pressemødet kommer efter et seminar for SVM-regeringen.
»Jeg oplever, at ånden fra Marienborg stadig er der«, siger udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) om stemningen på seminaret.
Regeringen har tre hovedprioriteter frem mod sommer, oplyser statsminister Mette Frederiksen (S), nemlig forsvaret, sundhed og uddannelsesområdet.
Hundredvis af senge lukkes ned: »Jeg kan ikke huske en lignende situation på hospitalerne. Det er meget alvorligt«Regeringen har indledt forhandlingerne om et nyt forsvarsforlig uden at vide, hvad finansieringen bliver, selv om der har været stor diskussion om at omdanne store bededag til en arbejdsdag.
»Vi ved, at vi har et flertal for den finansiering, vi har anvist. Så kommer vi til at drøfte det undervejs? Selvfølgelig gør vi det. Pengene har vi skaffet en del af, og så kommer vi til at drøfte resten med Folketingets partier«, siger forsvarsminister Jakob Ellemann-Jensen.
De øgede udgifter til forsvarsområdet har fået regeringen til at foreslå en afskaffelsen af store bededag, hvilket har medført store protester i fagbevægelsen og oppositionen, ligesom et flertal i befolkningen også er imod.
På pressemødet fastslog statsministeren, at regeringen ikke har planer om at afskaffe flere helligdage:
»Vi har ikke nogen planer hverken aktuelt eller langsigtet om at afskaffe flere helligdage. Vi har kigget på, hvad greb vi har for strukturelt at styrke vores samfund. Det starter og slutter ved beskæftigelsen. Man kan kun drive et skatteyderbetalt samfund, hvis borgerne går på arbejde. Men nej, vi kommer ikke til at afskaffe yderligere helligdage«.
Finansministeriet har estimeret, at det vil give 3,2 milliarder kroner årligt i statskassen at afskaffe store bededag. Flere økonomer har dog betvivlet det regnestykke.
Større rolle til privathospitaler
På sundhedsområdet skal privathospitalerne spille en større rolle og ikke kun tage sig af behandlingen af de mere banale lidelser, siger sundhedsminister Sophie Løhde (V).
»Vi forventer at få noget til gengæld den anden vej i form af lavere priser fra privathospitalerne. Det handler om at få mest mulig sundhed for pengene, noget for noget«, siger Sophie Løhde.
Hun uddyber, at der desuden »skal nedsættes en ny national energistab, der effektivt skal håndtere de snubletråde, der er, og som forhindrer grøn omstilling af samfundet«.
Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) siger om sundhedsområdet, som han tidligere har stået i spidsen for som minister:
»Hvis vi sammenligner det danske sundheds- og sygehusvæsen med det for 20 år siden, så er det på alle parametre blevet bedre. Vi ønsker at være en regering, hvor vi også om 20 år kan se tilbage og konkludere, at handling i nutiden skaber en bedre fremtid. Mange tænker, at det hele nok skal holde vores tid ud, og det gør det såmænd også nok. Men hvis sundhedsvæsenet er udfordret, er der brug for en komplet renovering«, siger Lars Løkke Rasmussen.
Regeringen er i øjeblikket i gang med at forhandle om en akutpakke til sundhedsvæsenet. Regeringen vil til og med næste år afsætte to milliarder kroner til akutplanen.
Erhvervsuddannelser skal i centrum
Om uddannelsesområdet siger statsministeren:
»Vi taber for mange børn og unge på gulvet. Det er vores meget klare vurdering, at der er behov for grundlæggende forandringer i den måde, vi driver uddannelse på i vores land«.
Regeringen vil blandt andet skære et år af op mod halvdelen af kandidatuddannelserne.
»Erhvervsuddannelserne skal i centrum, og vi skal skabe nye og fleksible og attraktive uddannelsesveje for alle unge. Samtidig med at man skal have mulighed for at uddanne sig i løbet af arbejdslivet«, siger hun.
Opdateres ...
ritzau/politiker
fortsæt med at læse
