En ny undersøgelse fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet tegner et dystert billede af situationen i det offentlige sygehusvæsen:
Ventetiden er steget og vil stige, i takt med at ventelister afvikles. Akutmodtagelserne er under hårdt pres. Produktiviteten på hospitalerne dykker. Senge må lukkes ned på grund af personalemangel. Ansatte på deltid arbejder mindre end før. Patienters rettigheder, til hurtigt at få undersøgt hvad de fejler, bliver oftere brudt. Der er i løbet af tre år ikke kommet flere sygeplejersker på offentlige sygehuse trods mangel.
Oplysningerne fremgår af et eftersyn af sundhedsvæsnet, som ministeriet har foretaget. Anledningen er, at den nye indenrigs- og sundhedsminister, Sophie Løhde (V), fredag eftermiddag tager hul på forhandlinger med Danske Regioner og de fem regioner om den akutplan for sundhedsvæsnet, som SVM-regeringen har lovet i sit regeringsgrundlag.
På grund af coronaepidemi, strejken blandt sygeplejersker i sommeren 2021 og mangel på personale er der opstået et efterslæb i sundhedsvæsnet, hvor tusindvis står på lange ventelister til undersøgelser, operationer og andre behandlinger. Alene i Region Hovedstaden venter 12.500 på operationer og andre kirurgiske indgreb, viser en opgørelse fra december. Ministeriet estimerer, at det samlede efterslæb er i omegnen af 85.000 operationer.
Hospitalerne er ikke kommet op i gear endnu.
»Tallene viser, at udfordringerne er meget dybe, og at der ikke er sket en egentlig afvikling af behandlingsefterslæbet. Det er værre end forventet«, udtaler den nyslåede minister i en pressemeddelelse og fortsætter:
»Vi kigger desværre ind i en periode, hvor patienterne vil opleve lange ventetider, inden det begynder at gå den rigtige vej igen. Derfor er vi også nødt til at være helt ærlige overfor danskerne om, at det her ikke kan løses fra den ene dag til den anden«.
Borgerne ventede i 2022 i snit 46 dage på behandling, og den ventetid vil altså stige yderligere, vurderer Indenrigs- og Sundhedsministeriet, der fastslår, at også efter indeværende år vil patienter opleve lange ventetider.
To milliarder kroner
Situationen på landets hospitaler var et af de største emner under valgkampen i efteråret, hvor både Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne fremlagde planer for at få bugt med de lange ventelister og lette presset på hospitalerne. Også andre partier kom med udspil. Da SVM-regeringen var dannet, foreslog den en såkaldt akutplan for sundhedsvæsnet. Den vil sætte to milliarder kroner af i løbet af to år.
»Alt for mange danskere venter på en behandling eller operation, og der er udfordringer med at fastholde og rekruttere sundhedspersonale samt en faldende produktivitet efter pandemien«, står der i regeringsgrundlaget.
Pengene skal blandt andet bruges til at lokke personalet til at tage flere ekstravagter og belønne dem for at gå op i tid. Omkring hver anden sygeplejerske arbejder på deltid. Den vil også sikre, at flere medarbejdere tager vagter på skæve tidspunkter, ligesom den vil rykke personale væk fra skrivebordene og ud til patienterne. Det skal gå langt hurtigere at give udenlandsk sundhedspersonale lov til at udøve deres fag i Danmark, og efterlønnere skal ikke modregnes, hvis de fortsat ønsker at tage enkelte vagter på sygehusene.
Et af de mest presserende problemer er at få opereret de mange borgere, som står på lange ventelister til komplicerede operationer, som kun offentlige sygehuse kan foretage, eller som har andre alvorlige sygdomme, som betyder, at de er nødt til at blive behandlet på et offentligt sygehus, som har de nødvendige akutfunktioner og medicinske afdelinger.
Privathospitalerne overtager et stigende antal patienter og dermed også personale fra de offentlige sygehuse, men det er særligt de mindre komplicerede operationer, privathospitalerne foretager. Populært sagt er det de mest syge, som venter længst. Mange af dem i mere end et år. Regeringen vil justere behandlingsgarantien fra 30 til 60 dage i et forsøg på at fastholde personalet på offentlige sygehuse og sikre lægerne bedre mulighed for at prioritere de mest syge patienter højest.
Danske Patienter, et talerør for 900.000 patienter og pårørende, har adskillige gange peget på, at borgere får en ringere livskvalitet, mens de står på venteliste. For en dels vedkommende gælder, at deres lidelse bliver værre.
Det vil ifølge regeringen og regionerne tage mere end et år at komme i bund med ventelisterne.
»Vi skal sætte realistiske målsætninger for, hvordan aktiviteten kommer op, og de konkrete tiltag skal kunne realiseres«, lyder det fra Sophie Løhde.
fortsæt med at læse
