To ud af tre børnefamilier mener, at de burde spise flere grøntsager, og i hvert fjerde tilfælde peger forældrene på børnenes kræsenhed som grunden til, at det ikke sker.

Det viser en undersøgelse fra FDB Analyse. Det typiske problem er, at ungerne kun kan lide få slags, men forhindringen kan også bestå i overhovedet at få dem til at smage på mad med grøntsager. Eller frygt for, at de grønne madvarer skaber dårlig stemning ved bordet. Hvad pokker stiller man op i de situationer, spørger Tjek sociolog Emilia van Hauen og psykolog Margrethe Brun Hansen, der er rådgivere for kampagnen ’Vild med grønt’, som føres af ’6 om dagen’ – et samarbejde mellem bl.a. Sundhedsstyrelsen og en række private parter. Se hvordan familien Gabriel Søe har gjort: »Her smager vi altså på maden«Tag lederskabet
»Forældrene skal påtage sig lederskabet i familien og udstikke en ordre f.eks. om, at alle skal smage på maden. Mange tænker, at valget står mellem hygge og ballade, men hvis de laver nogle få, enkle regler og overholder dem, bliver kampen mindre for hver gang«, siger Emilia van Hauen. Det er en forudsætning, at der ikke er nogen kære mor eller far, som giver sig. Men det er også en forudsætning, at forældrene bevarer roen og ikke råber ad børn, som reagerer voldsomt, for de skal have lov at gøre modstand, indtil de forstår, at der er fornuft i reglen. »Børnene skal vide, at man kan vænne sig til en ny smag, men at det er o.k., at de ikke bryder sig om alt. Og de skal vide, at reglen er indført, fordi det kan give dem en større glæde ved mad, og fordi de skal lære at behandle deres krop godt«, siger Emilia van Hauen. Hjernevask i hjemmet Det lyder isoleret set enkelt, men hvordan viser man lederskab, når man er oppe mod gruppepres og samfundsnormer? »Hjernevask! Det lyder forfærdeligt, men det er svaret. Det er let for børn at forholde sig til slik, kager og chips, fordi de hele tiden møder det via reklamer, andre børn og tusindvis af salgssteder og konstant hjernevaskes med, at det er lig med hygge og forkælelse. Ligesom når det gælder alkohol, er man som forælder nødt til at køre noget kontra-hjernevask, så børnene har en alternativ virkelighed at stå imod med, når de møder den dominerende ude i verden«, siger Emilia van Hauen og understreger, at børn skal kende konsekvensen af deres valg. De skal vide, at man bliver dum, fed, grim og langsom af nogle fødevarer, mens man vokser, bliver stærk, kvik og hurtig af andre. Derfor omtaler hun over for egne børn mad som dummemad, fedmemad, voksemad og stærkemad. Lok ikke med desserten
Ud over det konkrete ordvalg skal forældre være bevidste om deres signaler i form af tonefald, kropssprog og handlinger. Lokker de med dessert, når ærterne er spist, er det jo en særdeles klar kommunikation af, hvad der er dejligt, og hvad der bare skal overstås. Et genialt træk i denne sammenhæng er ifølge psykolog Margrethe Brun Hansen at udforske og snakke om smag og behag, for så handler det ikke længere om sunde madvarer kontra usunde. Så kan det handle om, hvilke grøntsager man finder lækrest og hvorfor. »Nogle forældre har så travlt med sundhed og regler for god bordskik, at de helt glemmer at sætte ord på smagen plus de følelser, der følger med. Hvad er det, der gør, at man bedst kan lide bestemte grøntsager? Hvilke gør mig glad?«. Fold smagens verden ud Typisk vil ordene også gøre det lettere for kokken at kapere, at nogle madvarer eller smagskombinationer bare ikke er inde i varmen, for så er det tydeligere, at det handler om smagspræferencer og ikke noget mere dybtliggende. »Mad og følelser er tæt forbundne, så vi bliver let ulykkelige, når børn nægter at spise vores mad. Vi føler, det er os og ikke maden, der afvises, så her er det vigtigt at bevare overblikket og reagere hensigtsmæssigt«, siger Margrethe Brun Hansen og minder om, at det både gælder situationer med afvisning og iver. »Voksne kan komme til at ydmyge børn, hvis de skælder ud, fordi madglæde og hengivelse til nydelse f.eks. får et barn til at slikke sin tallerken ren for sovs. Man skal passe meget på med tvang og skarpe bemærkninger, som kan såre børnene eller påføre dem skyld og skam, for stemningen ved bordet er det vigtigste af alt«.