Butikker bedre til håndkøbsmedicin end apoteker

Monopolopgør. supermarkederne er langt bedre til at håndtere salg salg af håndkøbsmedicin end steder, der er styret af apoteker, viser tal fra Sundhedsstyrelsen.
Monopolopgør. supermarkederne er langt bedre til at håndtere salg salg af håndkøbsmedicin end steder, der er styret af apoteker, viser tal fra Sundhedsstyrelsen.
Lyt til artiklen

Sundhedsstyrelsen kritiserer en række apotekers håndtering af de såkaldte håndkøbsudsalg, hvor de i samarbejde med butikker, kiosker og købmænd sælger hovedpinepiller, nikotintyggegummi og andre receptfrie lægemidler. De særlige håndkøbsudsalg omfatter 600 butikker landet over, hvor lokale apoteker har det overordnede ansvar for, at butikken overholder reglerne. Men sidste år måtte Sundhedsstyrelsen give hvert femte apoteksstyrede håndkøbsudsalg stemplet ’Ikke tilfredsstilende’ eller ’Ikke acceptabel’.

LÆS OGSÅ Forbrugerråd vil have apoteker-monopolet brudt

Det skete i forbindelse med styrelsen inspektionsbesøg i 80 af de omkring 600 håndkøbsudsalg sidste år.

Og i ni tilfælde blev håndkøbsudsalg eller apotek meldt til politiet, fordi lægemidlerne – i strid med reglerne – stod frit tilgængelige, så kunderne selv kunne nå dem. Eller fordi lægemidlerne ganske enkelt var blevet for gamle.

Det fremgår af Sundhedsstyrelsens årsrapport for 2011.

»Vi finder desværre for mange fejl i nogle apotekeres håndkøbsudsalg, og det er især de ni politianmeldelser, der bekymrer os. Derfor er det meget vigtigt for os at slå fast, at det er apotekerne, der har pligten til at føre tilsyn med deres egne håndkøbsudsalg og sørge for, at forholdene er i orden«, siger Frank Bøgh Wendelbo-Madsen, juridisk chefkonsulent i Sundhedsstyrelsen.

Sundhedsstyrelsen overrasket
Styrelsen har tidligere drøftet problemet med Apotekerforeningen, der med chefkonsulentens udtryk har »arbejdet med at få styr på området«.

Og der er da også flere håndkøbsudsalg end tidligere, der håndterer håndkøbsmedicinen tilfredsstillende.

Men at der uddeles 9 bøder på baggrund af 80 inspektioner, er ikke tilfredsstillende, mener Sundhedsstyrelsen, der udtrykker overraskelse over udviklingen i årsrapporten for 2011. Kritikken af apotekerne står i skarp kontrast til styrelsens vurdering af de mere end 3.000 supermarkeder, kiosker og andre butikker i detailhandelen, der har valgt selv at stå for salget af receptfrie håndkøbslægemidler.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her