Trods års debat om den kommunale kost til ældre er maden langtfra lutter lagkage på landets plejehjem.
»Det er afskyeligt, at de ældre får vakuumpakket mad«, som en ansat skriver i en undersøgelse foretaget af Politiken og fagforbundet FOA. Eller: »Det er samlebåndsmad, som skal opvarmes. Forkogte kartofler uden smag. Altid det samme«, skriver en anden.
Smagsløs mad udefra
Overordnet vurderer seks ud af ti, at maden er meget god eller god. Men undersøgelsen, som har svar fra 1.556 ansatte på plejehjem i 94 kommuner, viser, at utilfredsheden med maden er markant størst på plejehjem, som får maden udefra.
Blandt ansatte på plejecentre, hvor maden tilberedes lokalt, er det 38 procent, som mener, at maden er ’meget god’, mens samme vurdering kun kommer fra 12 procent af dem på plejecentre, hvor maden kommer udefra.
Ældreplejens spisekort skal afspejle, at gæsterne har betalt skat hele livetDeltagerne i undersøgelsen er ligeligt fordelt mellem ansatte de to steder. I FOA, som organiserer de ansatte, mener sektorformand Karen Stæhr, at det viser fordelen ved lokale køkkener.
»Det har været sådan, og nogle steder er det stadig sådan, at den mad, som kommer udefra, er lidt køns- og smagsløs. Men jeg tror, at der er en positiv fremgang, hvor flere får maden lavet lokalt«, siger Karen Stæhr.
Maden bliver ’velsignet’
Den ny undersøgelse viser også, at de ansatte forsøger at få det meste ud af maden – også selv om det er standardmad fra et centralkøkken.
For eksempel forsøger man at gøre lidt ekstra ud af anretningen, eller man ’velsigner’ maden ved for eksempel at varme en del af den færdiglavede mad på en stegepande, så det dufter.
Netop måltidet på plejehjem var også i fokus, da Ældrekommissionen nedsat af den forrige regering i februar 2012 kom med 43 anbefalinger til en god ældrepleje. En lokkende duft af frisklavet mad skulle sætte gang i appetitten, og de ældre skulle have mulighed for at deltage i madlavningen og have indflydelse på, hvad der blev serveret. Men nu tre år efter halter netop disse ting, viser undersøgelsen.
Det gælder også på plejehjem, hvor maden tilberedes lokalt, for her synes to tredjedele af personalet ikke, at der er tilstrækkelige muligheder for at inddrage de ældre i at tilberede maden. To ud af tre synes heller ikke, at de ældre har tilstrækkelig indflydelse på menuen.
Karen Stæhr fra FOA mener, at politikere og ledere må forklare, hvorfor det stadig er svært at efterleve anbefalingerne fra Ældrekommissionen, og hun så gerne, at der blev tilknyttet personale uddannet i kost og ernæring til plejehjem, så de plejeansatte ikke skal lave mad, men fokusere på at inddrage de ældre.
Fordele ved centralkøkkener
I Kommunernes Landsforening fremhæver formand for Social- og Sundhedsudvalget, borgmester i Odsherred Kommune Thomas Adelskov (S), at der er mange projekter i gang, hvor man forsøger at inddrage de ældre. Men derudover kan han ikke sige, om maden er god nok, og KL mener stadig, at der kan være fordele ved centralkøkkener.
»Det, vi har fokus på, er, om det er sund og nærende kost, for det kan være umådelig dyrt at etablere køkkener på et plejecenter, eller hvis der er flere små plejecentre med stor geografisk spredning, så er det ikke rentabelt at have et køkken hvert sted«.
Jeg ville ønske, vi behandlede de ældre, som vi gerne selv vil behandlesSundheds- og ældreminister Sophie Løhde (V) er ikke overrasket over, at der er forskel på kvaliteten af plejehjemsmad med egen madproduktion og plejehjem, der får mad fra et centralkøkken.
»Hvis jeg skulle vælge mellem en rygende varm duftende ret eller mad leveret i en varmeboks, er jeg jo ikke i tvivl om, hvad jeg ville vælge«, siger sundheds- og ældreministeren.
Hun er klar over, at mad fra et centralkøkken kan være ganske udmærket. Og nogen steder er man nødt til at organisere sig sådan, fordi faciliteterne ikke er til andet, fastslår ministeren.
»Men at der bør dufte af hakkedreng, er klart, for det betyder, at det bliver hjemligt, og man bliver mere sulten«, siger Sophie Løhde.
Ældre på plejecentre betaler mellem godt 2.000 og knap 3.500 kroner for forplejning hver måned.
fortsæt med at læse
