Når hendes teenagedatter sover trygt på sit værelse, lister Marianne Pedersen sig ud gennem døren med en joint i hånden. Hun traver mod nærmeste strand og får ild på sin hash, mens hendes kæreste bliver i familiens hjem i Nordsjælland. Som sklerosepatient er hendes muskler spændt op som en fjeder, og smerterne føles som et kæmpe blåt mærke, der dunker gennem hendes krop.
Men når hun suger cannabisrøgen dybt ned i lungerne, slapper hendes krop af. Skuldrene falder på plads, musklerne tager en velfortjent pause, og tankemylderet og de evige bekymringer om fremtiden bliver for en stund sat på pause.
Senere på aftenen falder hun tryg og lettet i søvn i sin seng og slipper for at ligge og vende og dreje sig i en evighed. Der er bare et problem:
»Jeg føler mig som en kriminel«, fortæller Marianne Pedersen.
