Solen står op over Gudhjem og oplyser rummet så smukt, at jeg vågner, står op, tager løbeskoene på og stryger af sted nordpå langs vandet. Anemoner, hulrodede lærkesporer og ramsløg vælder frem. Jeg er helt kåd over den friske skovbund, som jeg ved skal nydes, mens tid er.
Jeg tager billeder og sender til familie og venner. Vi bekræfter hinanden i, hvor smukt her er, hvor heldige vi er, at vi er til, og at det også i år er blevet forår. Måske det smukkeste forår nogensinde!




























