Min familie og mine venner er min lykke. Jeg elsker at følge mine børns og børnebørns liv på tæt hold. Og jeg elsker at være i venners lag. Men jeg er jo også læge og forsker og har som så mange andre et travlt arbejdsliv. Min grænse mellem arbejde og privatsfære er ret flydende, og hvis jeg ikke har fokus på det, så vinder arbejdet. Men for mange år siden på et kursus lærte jeg følgende, som jeg har forsøgt at efterleve: Hvis noget er vigtigt for mig, så skal det ind i kalenderen.
Dengang levede min kære morfar stadig. Han var lige blevet enkemand og risikerede at blive ensom. Så han kom ind i kalenderen. Hver lørdag spiste vi morgenmad hos morfar. I dag er det børn og børnebørn, der er i kalenderen en fast dag hver uge. På samme måde er det med vennerne. Hvis man gerne vil bevare dem, må man gøre plads til dem i kalenderen.
