Det nye coronavirus spreder sig ikke kun via kontaktflader og store virusholdige dråber, der kommer ud af munden på en smittet person for så at dale mod jorden presset af dråbens vægt.
Virus kan også sprede sig længere end de 1-2 meter, myndighederne ellers anbefaler, vi holder.
Det fastslår Søren Brostrøm, direktør i Sundhedsstyrelsen, som samtidig fortæller, at det slet ikke er ny viden.
»Vi har hele tiden talt om dråbesmitte og sagt, at eksempelvis sang og råb kan øge risikoen for smitte – også på længere afstande. Men vi har ikke tidligere været så nuancerede om, at der er forskel på størrelserne af dråber, der kan smitte. Og at luftskifte i et rum har betydning for smitterisikoen«, siger Søren Brostrøm.
Fredag offentliggjorde Sundhedsstyrelsen nye anbefalinger, hvor hyppig udluftning og ’luftskifte’ er et nyt kardinalpunkt i efterårets og vinterens kamp mod coronavirus.
Udskiftning af luften, særligt i dårligt ventilerede lokaler, skal sikre, at viruspartikler ikke bliver hængende i luften og smitter.
»Vi snakker stadig om dråbesmitte, men i mange forskellige størrelser. Tidligere skrev vi måske lidt firkantet, at de fleste dråber falder til jorden inden for 1-2 meter. Det gør de også, men vi har aldrig sagt, at holder du 1-2 meters afstand, er der 100 procent sikkerhed for, at du ikke bliver smittet. Du kan godt blive smittet længere væk end to meter, selv om det er mindre sandsynligt. Høje råb, sang og den slags kan sende skyer af dråber – også skyer af helt små dråber, mikrodråber – længere ud, som øger smittespredningen«, siger Søren Brostrøm.
Der har været en lang række smittetilfælde indendørs i både ind- og udland, hvor smittede har holdt afstand og ikke været i direkte tæt kontakt.
Det centrale i vores nye udmelding er helt klart det meget store fokus på ventilation, luftkvalitet og indendørs forhold
Politiken har eksempelvis for nylig omtalt en fødselsdagsfest i Roskilde, hvor hovedparten af gæsterne blev smittede, selv om mange angiveligt ikke var tæt på den smittede. Ligesom avisen netop har beskrevet, hvordan en smittet korsanger smittede resten af koret i Godthaabskirken på Frederiksberg, og hvordan virussen muligvis fra korsangerens mund faldt ned over kirkegængerne på de bagerste række, så den konstituerede skoleleder og siden store dele af Frederiksberg Friskole blev inficerede. Kirke og skole har tilsammen haft 67 smittetilfælde.
»Det centrale i vores nye udmelding er helt klart det meget store fokus på ventilation, luftkvalitet og indendørs forhold. Det er vigtigste budskab lige nu«, siger Søren Brostrøm, der ikke forholder sig til de omtalte smittetilfælde.
Ifølge Sundhedsstyrelsen sker smitte fra luftvejene ved, at dråber af meget forskellig størrelse, også mikrodråber, sendes ud af den smittede ved host, nys, men også sang, høj tale eller kraftige udåndinger eksempelvis ved fysisk anstrengelse.
Risikoen for smitte fra dråber i luften øges ifølge de nye anbefalinger i dårligt ventilerede lokaler eller med dårlig luftskifte, fordi ’dråbetætheden’ forøges, og fordi dråberne kan hænge længere tid i luften.
»Nu skifter vi sæson herhjemme, så derfor har vi et større fokus på, hvad indendørs ophold gør ved smitten. I det hele taget er der kommet mere fokus på, at man har set smitte indendørs, også selv om folk holdt afstand. I Kina tidligt i epidemien var der et velbeskrevet udbrud på en restaurant, hvor folk sad ved bordene, og hvor mange alligevel blev smittede, fordi airconditionanlægget recirkulerede luften, så smitten blev spredt ud over de spisende«, siger Søren Brostrøm.
Ikke luftbåren smitte
I juli opfordrede 239 førende epidemiloger, virus- og aerosolforskere verdenssundhedsorganisationen, WHO, til at anerkende, at den pandemiske coronavirus også kan smitte gennem luften. Siden har mange fagfolk argumenteret for og videnskabeligt dokumenteret, at bittesmå væskepartikler, såkaldte aerosoler, kan være en vigtig del af smittespredningen.
Den britiske sundhedsmyndigheder skriver direkte på dens hjemmeside, at sars-CoV-2, virussen bag covid-19, smitter via »dråber og aerosoler« fra luftvejene.
»Luftbåren smitte kan også opstå i dårligt ventilerede indendørs lokaler, særligt hvis individer er i samme rum over en længere periode«, står der.
Vi vil gerne væk fra ordet ’luftbåren’ smitte, da det traditionelt dækker sygdomme som mæslinger
Søren Brostrøm deler kollegernes udlægning, men vil ikke selv bruge ordet ’luftbåren’, »da det giver forkerte associationer«. Han mener, at debatten om aerosolsmitte kan mudre kommunikationen om virusspredningen.
»Vi vil gerne væk fra ordet ’luftbåren’ smitte, da det traditionelt dækker sygdomme som mæslinger. Covid har slet ikke samme smitsomhed som mæslinger«, siger Søren Brostrøm.
Han forklarer, at uden tiltag ville en covid-smittet i snit smitte 2,5, mens en mæslingesmittet smitter langt over 10.
»I smitsomhed kan de to sygdomme ikke sammenlignes, og derfor giver debatten om luftbåren smitte ingen mening for befolkningen. Det skræmmer unødigt. Hvis aerosol- eller luftbåren smitte i klassisk forstand virkelig var en betydende faktor for covid-19, ville kontakttallet være markant højere og langt flere ville være smittet«, siger Søren Brostrøm.
Derfor giver den internationale videnskabelige debat om virusspredning fra såkaldte aerosoler ikke den store mening for befolkningen, påpeger han.
»Der er jo tale om glidende overgange mellem aerosoler og større dråber, så vi synes, det er bedre at forklare det med danske ord, så folk forstår det. Og derfor taler vi om dråber af forskellige størrelser, herunder meget, meget små dråber«, siger Søren Brostrøm.
»Det er ikke, fordi aerosoler er et forbudt ord for os, men det kan sende forkerte signaler, hvis vi lægger alt for meget vægt på det. Vi bruger selv ordet i vores nye vejledning, men ikke så aktivt, som andre myndigheder og visse fagfolk måske ønsker. Vi har også nævnt aerosoler i vores retningslinjer helt fra begyndelsen af epidemien eksempelvis omkring aerosolgenerende procedurer i hospitalsvæsenet, når narkoselægen eksempelvis putter et rør i halsen på folk. Så skyer af små dråber, der udgør en særlig smitterisiko, har vi fra starten haft fokus på«, siger han.
Ifølge Søren Brostrøm bliver det en strid om ord, der ikke giver mening for borgerne, for hvor går grænsen mellem partikler af små dråber og aerosoler af meget små dråber, spørger han.
»Derfor siger vi, at der er dråber i forskellige størrelser, også mikrodråber, og der er særlige situationer, der kan øge mængden af disse meget små dråber, som så øger risikoen for smitte. Derfor er udskiftning af luften vigtigt, når man vil mindske smitterisikoen«, siger han.
Vi er heldigvis blevet klogere. Det var overkill med rumdragterne og højisolationsstuerne
Hænger modviljen mod direkte at tale om luftbåren smitte fra aerosoler sammen med, at man så skulle bruge flere værnemidler på hospitalerne og bedre beskyttende udstyr?
»Nej, det kan jeg på det allerkraftigste afvise. Fuldkomment. Havde vi viden, der tilsagde, at vi skulle gå et sikkerhedsniveau op på hospitalerne, så anbefalede vi det. Det er ikke tilfældet. I januar og februar, da vi havde meget mindre viden om virus end i dag, havde vi et større forsigtighedsprincip over for sygdommen, og personalet brugte derfor andre værnemidler end i dag. Men vi er heldigvis blevet klogere. Det var overkill med rumdragterne og højisolationsstuerne. Så når vi ikke fremhæver luftbåren smitte og aerosoler i vores kommunikation, handler det slet ikke om, hvilke konsekvenser det ville få for borgerne eller hospitalsvæsenet, men om at gøre kommunikationen tydelig«, siger Søren Brostrøm.
Forlad lokalet
Sundhedsstyrelsens direktør forklarer, at holder man én meters afstand til en smittet, reducerer man risikoen for smitte til en femtedel. Efter to meter er den yderligere reduceret, men »særlige indendørs forhold med dårlig luftskifte og luftkvalitet eller risikomomenter som råb og sang kan få dråberne til at hænge længere i luften«.
»Derfor er vores nye pragmatiske anbefaling, at har du siddet 45 minutter i samme lokale, er det en god idé at rejse sig og forlade rummet, så der skabes luftcirkulation, mens du lufter godt ud, da det reducerer tætheden af partikler, der kan indeholde virus. Luftkvalitet, luftskifte, ventilation og filtrering af luften har fået en øget betydning, og det har vi omsat til vores praktiske anbefalinger«, siger Søren Brostrøm.
»Recirkulering af luften har stor betydning for risiko for smittespredning, derfor vil man på mange arbejdspladser og restauranter nu skulle omstille sine ventilatorer. Og holder man lange møder, bør de nu brydes op, ligesom der skal luftes ofte ud. Vi anbefaler også, at baggrundsmusik slukkes eller skrues ned, da det får folk til at tale højere, og så udskiller de flere potentielt smitsomme dråber, ligesom vi hele tiden har sagt, at korsangere og andre, hvor man taler højt, skal have særligt fokus på afstand«, siger Søren Brostrøm.
»Vi har endnu ikke den perfekte evidens med denne sygdom, heller ikke den præcise viden om smitte gennem luften, men den tilgængelige viden, vi har, synes jeg, vi nu har opsummeret i vores nyeste anbefalinger«, siger han.