Verden har set store bedrifter med vaccine, og den nye mod coronavirus ser ud til at være en enorm sejr for videnskaben, skriver Bente Klarlund i sin klumme.

Bente Klarlund: Engelske malkepigers smukke hud gav ideen til den første vaccine

Kvæget havde kopper i England i 1770'erne, og malkepigerne blev ikke smittet af menneskekopper. Det gav først en landmand og siden en læge ideen til at vaccinere mod kopper.  Foto: Carsten Andreasen/POLFOTO
Kvæget havde kopper i England i 1770'erne, og malkepigerne blev ikke smittet af menneskekopper. Det gav først en landmand og siden en læge ideen til at vaccinere mod kopper. Foto: Carsten Andreasen/POLFOTO
Lyt til artiklen

Vi har taget hul på et nyt år. Hvad mon det nye år vil bringe? Disse klichéer indledte også det år, vi lige har forladt. Dengang havde ingen i sin vildeste fantasi forestillet sig en coronapandemi og en omfattende omlægning af dagliglivets rutiner. Forventningerne til 2021 handler i høj grad om den vaccine, der skal give os vores frihed tilbage, udvide vores aktionsradius og sikre, at vi kan samles i flokke, hvor og hvornår vi vil.

Vaccinens historie startede i 1774, hvor en koppeepidemi rasede i Sydengland og kostede mange børn livet. Landmanden Benjamin Jesty havde bemærket, at mange malkepiger havde en smuk hud, der ikke var arret af kopper. Han fik den ide, at de piger, der havde været smittet med kokopper, ikke blev ramt af menneskekopper. Derfor tog han sin kone og to børn med hen til en gård, hvor køerne havde kokopper. Han ridsede et sår på armen af sine familiemedlemmer, dyppede en nål i en væskende kop på et af køernes yvere og overførte materien til sine børns og sin hustrus sår. Behandlingen er den første kendte vaccination.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her