Både de enkelte kommuner og enkelte sogne ser nu til at få længere snor, før de automatisk lukker ned. Skoler uden smittede skal have lov til at genåbne i nedlukkede kommuner og sogne. Venstre er ikke sikre på, at lempelser er tilstrækkelige.

Regeringen vil lempe krav til automatisk nedlukning: Flere kan smittes, før dit sogn eller kommune lukker

Lyt til artiklen

Den udskældte automatiske nedlukning, der lukker alle skoler, uddannelsesinstitutioner og serveringssteder, i en kommune eller sogn, hvis for mange er smittede, overlever. Men fremover skal der være markant flere smittede, før der lukkes ned. Og skoler uden smitte skal kunne genåbne hurtigt.

Det fremgår af et fortroligt notat, Politiken er i besiddelse af, som klokken 14 i dag skal drøftes i Folketingets Epidemiudvalg.

I dag lukker en kommune automatisk ned, hvis antallet af smittede kommer over 200 borgere per 100.000, testkorrigeret, per uge. Det hæves nu til 250.
Kirkesogn lukker fremover, hvis antallet af smittede overstiger 500 – mod 400 i dag. Hvis positivprocenten overstiger 2,5 – mod 2,0 i dag. Og hvis over 20 borgere i sognet er smittet de seneste syv dag – som i dag.

Tidligere sundhedsminister Venstres Ellen Trane Nørby er usikker på, om lempelserne er nok.

»Det er fint med lempelserne, men jeg er ikke overbevist om, at det er nok«, siger hun.

»Vi har stemt imod fra start, da vi mente, det var for stramt. Både i forhold til før-SFO-børn, i forhold til at man kunne lukke skoler uden smitte og andre ting. Og vi er ikke nødvendigvis betryggede ved, at den er ramt rigtigt den her gang. Det er fint at ændre nogle værdier, men lad os se, om vi er i mål. Der er for eksempel ikke set på før-SFO-børnene, vi ikke mener skal hjemsendes«, siger Ellen Trane Nørby, der sidder i Epidemiudvalget og er Venstres, børne-, skole- og uddannelsesordfører.

»Kommunegrænserne er fortsat en udfordring. På eksempelvis Ærø vil 13 smittede lukke Søfartsskolen i Martsal og kunsthøjskolen i Søby, selvom der ikke er smittede på de institutioner. Så sogne- og kommunemodellen er fortsat til diskussion, for særligt de mindre kommuner er udsat. Og der er altså forskel på ukontrolleret smitte eller identificerede smittekilder. Og om de har relation til en uddannelsesinstitution, for børn har allerede betalt en høj pris. Men nu tager vi diskussionen med ministeren«, siger hun.

Anderledes positivt ser Enhedslistens coronaordfører Peder Hvelplund på lempelserne.

»Jeg synes i store træk, at det ser fornuftigt ud. Nu sikrer vi en fortsat automatik, men med større fleksibilitet, så de skoler og institutioner, der ikke er direkte berørt af et udbrud, ikke nødvendigs skal lukkes ned. Og så sikrer vi også, at der gives mulighed for, at nedlukkede skoler får øget fokus på læring og trivsel ved, at det nu bliver muligt, at man kan være til stede ved skolen med kompenserende tiltag, men udendørs, hvis der er lukket ned«, siger Peder Hvelplund.

Smittefrit gymnasium lukkede

Regeringens udspil til ændringer kommer, efter at modellen over flere omgange er blevet udsat for hård kritik. Først pegede eksperter fra regeringens egen referencegruppe på, at den ville ramme udsatte børn og unge hårdt.

Automatisk nedlukning rammer landets svageste børn hårdest

Det skyldes, at de kommuner, der har flest smittede, ofte også har en højere andel udsatte børn og unge end gennemsnittet. Det betyder, at børn, der i særlig grad har brug for stabilitet som skolegang, blev straffet, lød kritikken.

Siden kom der flere barokke eksempler i forbindelse med nedlukning af sogne. Et af dem handlede om Sankt Pauls Sogn i det indre København, hvor to skoler og et gymnasium med samlet over 2.000 elever måtte holde lukket i knap to uger som følge af et udbrud et helt andet sted i hovedstaden.

Disse skoler havde ikke store problemer med corona.

Det havde de til gengæld på Hærens Officersskole på Frederiksberg, hvor smitten spredte sig fra 9. april. Mindst 45 blev testet positive, og en stor af del havde adresse i forsvarets boliger i Nyboder, som ligger i Sankt Pauls Sogn.

»Hvad fuck er et sogn?« Elever protesterer mod, at deres gymnasium er lukket

Elever fra Gefion Gymnasium har protesteret og kaldt det absurd, at de ikke kunne få lov at gå skole, men kunne gå på café og bar. De pegede på, at der ikke var smitte på gymnasiet og blot 2,6 procent af eleverne boede i sognet.

Afgørende redskab

Modellen for automatisk nedlukning trådte i kraft 12. april i forbindelse med den gradvise genåbning.

Selve idéen om at lukke ned lokalt sideløbende med en trinvis genåbning af samfundet er en hjørnesten i rammeaftalen om genåbning, som regeringen og alle partier i Folketinget bortset fra Nye Borgerlige indgik 22. marts.

Af aftalen fremgår, at de automatiske nedlukninger er et »afgørende redskab i epidemikontrollen«, som altså nu laves om. Årsagen er, at det sænker den sociale aktiviteten i et område med smitte.

Nedlukning skal sikre, at lokale udbrud lukkes ned ved at den generelle aktivitet i et bestemt område sænkes, ligesom det skal øge kommunernes og det lokale civilsamfunds interesse i at bremse smitten.

Der har også været hård kritik af, at efter nedlukning skal en kommune eller et sogn være under grænsen syv dage i træk, før de kan åbne. Det vil regeringen nu lempe.

Her er ændringerne – sogn

Når et nedlukket sogn er under ét af de tre parametre – over 500 smittede per 100.000, testjusteret, over 20 smittede de seneste syv døgn eller en positivprocent på 2,5 eller højere – vurderer kommunalbestyrelsen og Styrelsen for Patientsikkerhed, om påbuddet kan hæves for konkrete skoler og institutioner, hvor der efter skærpet testindsats ikke er smittefare.
Når sognet i syv døgn i træk er under niveau på et af de tre parametre (500-20-2,5) ophæves hele nedlukningen.

Her er ændringerne - kommune

Alle skoler, uddannelsesinstitutioner mv. lukkes ved 250 smittede (tidligere 200) per 100.000, testjusteret. Men der kan selektivt genåbnes efter samme procedure som i sogne, hvis den konkrete skole ex vurderes smittefri.
Kommune hæver nedlukning, når den i syv døgn har været under 250 smittede per 100.000.
Nedlukning fritager fortsat elevgrupper, der hidtil har været fritaget, særligt sårbare elever mv.
Som noget nyt kan nedlukkede skoler og institutioner modtage elever udendørs til fysisk tilstedeværelse.
Særligt hård ramte kommuner, som i mere end to uger inden for en måned, har været nedlukket kan gennemføre undervisning under særlige forholdsregler eksempelvis begrænset fremmøde og daglige test.

Folketingets partier skal senest torsdag klokken 10 tilkendegive om de støtter eller imod reglerne. Planen er, at bekendtgørelsen træder i kraft 30. april.

Lars Igum Rasmussen

fortsæt med at læse