Antallet af påviste tilfælde af influenza falder for første gang, siden spredning af luftvejsvirussen tog fart i december. Det viser Statens Serum Instituts tal for årets første uge.
»Der har været et dyk i antal influenzasmittede den seneste uge. Det stemmer overens med andre data, jeg har adgang til«, siger overlæge og professor i infektionsmedicin Jens Lundgren fra Rigshospitalet og Københavns Universitet.
Gennem fire uger i december blev antallet af smittede med influenza fordoblet hver uge, viser SSI’s opgørelse. Efter jul begyndte kurven at flade ud med 1.381 smittede i uge 52, hvorpå der i årets første uge er konstateret 1.230 tilfælde. Det er et fald på 11 procent.
Sideløbende har antallet af nye indlæggelser på hospitalerne af borgere med influenzavirus taget et meget markant dyk fra 349 til 196 om ugen, hvilket svarer til en nedgang på 44 procent – altså tæt på en halvering. Dette fald er også kommet efter en stejl opadgående kurve i december.
Danmark er denne vinter ramt af en slags tredobbelt epidemi med tre luftvejsvirusser, der kan gøre især ældre og svækkede alvorligt syge. Ud over influenza er der tale om RS-virus og covid-19. For de to sidstnævnte gælder, at de også har været i markant vækst, men er faldet igen. Det samme er netop sket med influenza.
»Der har været en acceleration i antal influenzatilfælde gennem nogle uger, men af ukendte årsager er smittekæderne blevet brudt, og der er taget luft ud af stigningen. Det er vældig, vældig interessant, for der har endnu ikke været så mange smittede, at vi er nået et mætningspunkt, hvor influenza ikke længere kan skabe epidemi. Det er meget sjældent, at vi ser en sådan udvikling«, siger Jens Lundgren.
Han har gennem ti år studeret, hvordan influenzaepidemier udvikler sig, særligt i hovedstaden. Han forklarer, at i februar 2020, da covid-19 kom til Danmark, var et udbrud med influenza samtidig under opsejling. Men da store dele af samfundslivet blev lukket ned 11. marts, gik der kun et par dage, så styrtdykkede antal tilfælde af influenza.
Ifølge Jens Lundgren er der normalt ikke meget kommunikation i medierne om influenza i begyndelsen af en epidemi. Men det gigantiske fokus på covid-19 de seneste tre år har jo haft en afsmittende effekt på omtalen af andre luftvejsinfektioner, påpeger han.
Måske har befolkningen taget bestik af situationen og justeret adfærd en smule i en mere smitteforebyggende retning, i takt med at mange omkring dem blev syge. Og dette kan have været med til at stoppe flere af smittekæderne. Men det er et gæt, siger han.
»Udvikling af epidemier er svære at forudsige. Det er som at læse en krimi. Du ved ikke, hvad der sker i næste kapitel. Men grundpræmissen er selvfølgelig, at det er os mennesker og vores handlinger, som bestemmer, hvor meget en epidemi kan accelerere«, siger Jens Lundgren.
Og netop derfor er det for tidligt at slå fast, at denne vinterbølge med influenza er et overstået kapitel, pointerer han. Særligt nu, hvor virussen har gode betingelser for at sprede sig:
»Vi har lav immunitet blandt børnene, som driver epidemien, da få er vaccineret. Vi har et normaliseret samfund med masser af social interaktion, vi er midt på vinteren, og Danmark viser sig klimamæssigt fra sin værste side med masser af regn og blæst, så folk har intet incitament til at gå udenfor, og hvem går og lufter ud hele tiden nu?«.
På Roskilde Universitets PandemiX Center har lektor Viggo Andreasen studeret tallene fra Statens Serum Institut.
»Det ser ud til, at der ikke kommer en voldsom epidemi med influenza. Men antallet af døde kan sagtens stige noget tid endnu, fordi der er nogle ugers forsinkelse, fra man bliver smittet, til man i værste fald bliver så syg, at man dør«, siger han.
Andreasen har dog det forbehold, at han skelner mellem de to typer influenza A og B. Hvor A er hastigt på vej ned, har B været i meget svag stigning i uge 1 efter uger med en mere stejl smittekurve. Og han minder om, at det var influenza B, som gav den sidste store influenzaepidemi i 2017/2018 med høj overdødelighed.
»Så vi skal nok vente et par uger med at konkludere alt for håndfast«, siger han.
Hos Statens Serum Institut opfordrer afdelingslæge Lasse Skafte Vestergaard fra Infektionsepidemiologi og Forebyggelse til, at man ikke overfortolker tallene.
Den seneste uges udvikling kan være et resultat af, at spredningen af influenzasmitte i samfundet tog en smule af i julen, hvor der trods øget samvær i familien var mindre aktivitet i samfundet end før jul. Blandt andet var skolerne ferielukket. Det samme billede er set i mange tidligere influenzasæsoner.
»Men det er en positiv udvikling, særligt fordi vi ser færre smittetilfælde blandt de ældste, som er i størst risiko for at blive alvorligt syge. Jeg vil dog blive forbavset, hvis influenza fortsætter med at falde de kommende uger«, siger han.
fortsæt med at læse
