Hvad skal jeg gøre ved mine urolige ben?
Mette: Jeg er 59 år og har i årevis lidt af uro i benene. Første gang jeg gik til lægen med det, var, da jeg var 18 år – han ordinerede kinin, men det hjalp nu ikke. Langt senere gik det op for mig, at lidelsen har et navn: restless legs syndrome, at det er en neurologisk lidelse, og at op mod 10 procent af befolkningen lider af det.
Jeg har i 10 år fået parkinsonmedicin (pramipexol) for det, men det er lidt, som vinden blæser, om det hjælper – nogle nætter sover jeg o.k., andre ligger jeg og spjætter med benene i timevis og er til sidst så udmattet af spjæt og søvnmangel, at jeg er parat til at save benene af. Men det vil jo heller ikke hjælpe, når nu det hele sidder i hjernen.
Alkohol om aftenen er fuldstændig no-go, da det ophæver virkningen af medicinen. Det samme gør antihistamin, som jeg egentlig skulle tage om foråret for min høfeber. Nogle dage er det, som om træning er godt, andre dage er det, som om det forværrer tilstanden (jeg træner af selvsamme årsag altid om formiddagen, fordi for meget aktivitet om eftermiddagen/aftenen øger uroen). Jeg ryger naturligvis heller ikke.
At gå i teatret er helt umuligt, for jeg sidder og tramper løs med benene, og at flyve er en pine. Og når jeg er så træt efter en søvnløs nat, er det heller ikke muligt at tage en eftermiddagslur, for så snart jeg lægger mig ned, begynder uroen.
Ingen i min nærmeste familie lider af det – den nærmeste er min fætter, som også er hårdt plaget.
Jeg ved godt, at der er lidelser og sygdomme, der er langt, langt værre end restless legs, og at det ikke er noget, jeg går hen og dør af, men efter flere nætter uden søvn føles det nærmest som tortur. Ikke mindst når jeg skal op og passe mit job i otte timer hver dag. Og jeg skulle hilse og sige fra min mand, at han heller ikke synes, det er sjovt at ligge ved siden af en spjættende kone.
Det er forholdsvis sparsomt, hvad man kan finde på internettet om lidelsen, hvilket undrer mig, eftersom så mange åbenbart lider af det. Tænk på, hvor mange der efter en søvnløs nat slæber sig trætte og udmattede på arbejde!
Så kunne du evt. sætte lidt fokus på denne ’hemmelige’ lidelse i dine spalter? Og hvis du derudover har et godt fif til, hvordan jeg kan få min nattesøvn tilbage (uden at save benene af), tager jeg imod med kyshånd. Eller, måske snarere: Kys-ben!
Bente Klarlund Pedersen: Din sygehistorie viser klart, at restless legs syndrome, forkortet RLS, kan påvirke livskvaliteten og indskrænke bevægefriheden betydeligt. Man regner med, at 5-10 procent af befolkningen lider af RLS, også kaldet urolige ben. Overlæge Merete Karlsborg er ekspert i sygdommen og skriver, at sygdommen ofte er overset. Symptomerne ved RLS er en uimodståelig trang til at bevæge benene. Samtidig oplever man kriblende, sovende, brændende og undertiden stærkt smertende følelser dybt inde i det ene eller i begge ben. Man har kun symptomerne i hvile, og der opleves lindring ved bevægelse. En hyppig klage er derfor forstyrret nattesøvn. De fleste med RLS har også periodevise bevægelser i ben og arme under søvn. Det kan dreje sig om ryk i musklerne eller regelrette benspark med et tidsinterval på 20 til 30 sekunder, hvorved man vågner.
Sygdommen diagnosticeres hyppigst hos midaldrende og ældre, men den kan opstå allerede i barndommen. Hyppigheden af RLS stiger dog stærkt med alderen. Man stiller diagnosen RLS ved følgende symptomer: behov for at bevæge et eller flere lemmer på grund af spontant optrædende følelse af ubehag i disse. Symptomerne opstår eller forværres kun i hvile. Fysisk aktivitet giver lokal lindring. Man er ude af stand til at holde kropsdelen i ro, når besværet opstår. Symptomerne er typisk værst om aftenen og/eller natten. Man taler om en primær og sekundær form for RLS. Ved den primære og hyppigste form kan man ikke påvise nogen årsag til symptomerne. Sygdommen udvikler sig langsomt og er ofte arvelig. I undersøgelser af enæggede tvillinger med RLS fandtes sygdommen hos begge i 83 procent af tilfældene. Sekundær RLS optræder typisk mere akut og ses ved en række tilstande, f.eks. jernmangel, mangel på B-vitamin og folinsyre, ved graviditet, nyresygdomme og sukkersyge. En række medikamenter kan også udløse eller forværre symptomerne. Behandlingen af sekundær RLS er her målrettet den primære sygdom, eller man kan forsøge at udskifte medikamenter.
Nogle oplever, at rygeophør kan afhjælpe symptomerne. Andre mener, at massage eller varme bade kan hjælpe, men der er få studier på ikkefarmakologiske behandlinger. Cirka en tredjedel af alle med RLS har symptomer i så udtalt grad, at de har behov for medicinsk behandling for at dæmpe symptomerne. Symptomerne kan dæmpes effektivt med medicin, men ikke helbredes. Behandlingen består bl.a. i små doser medicin oprindeligt udviklet til behandling af Parkinsons sygdom. Da du allerede har fået parkinson-medicin gennem lang tid og er særdeles plaget, må du tale med din egen læge eller evt. en neurolog, om du er kandidat til anden behandling, herunder sovemedicin, smertestillende behandling eller epilepsimedicin, for eksempel i form af Gabapentin.
Kilde:
https://netdoktor.dk/sygdomme/fakta/uroligeben.htm
fortsæt med at læse
