Hvorfor kender flere ikke til Kram?
Mogens: En rig og oplyst befolkning som den danske burde sagtens kunne tage Kram og SSS til sig og følge de letforståelige opfordringer. Hvordan får vi vækket regering, regioner og kommuner op til dåd? Kunne man ikke sprede solstrålehistorier fra personer, der har brugt Kram og SSS?
Bente Klarlund Pedersen: Kram står for kost, rygning, alkohol og motion. Forskning viser, at man i gennemsnit lever 14 år længere uden alvorlig sygdom, hvis man lever Kram-venligt. Og ifølge ny forskning kan man opnå yderligere sundhedsfordele, hvis man derudover har fokus på SSS, der står for sociale relationer, søvn og stressreduktion.
Der er ingen garantier for et langt liv uden sygdom, hvis man lever sundt, men der er meget stærk dokumentation for, at man har nedsat risiko for sygdom og tidlig død, når man tilegner sig en sund levevis – selv i høj alder, og selv hvis man allerede har én eller flere længerevarende sygdomme.
Så hvorfor gør vi det ikke? Sagen er, at mennesker med socialt og økonomisk overskud generelt lever meget sundt. Har man derimod et slidsomt job, dårlig løn, begrænset uddannelse og et svagt netværk, ja så er det svært at kvitte tobakken, spise sundt, dyrke motion og opretholde gode relationer til familie og venner.
Så hvis vores ambition ikke blot skal være, at de sunde bliver endnu mere sunde, men derimod, at langt flere får del i den sunde livsstil og det lange, gode liv, skal vi tillige fokusere på infrastrukturer og lovgivning.
Samfundets forældrerolle skal manifestere sig, når det gælder om at fjerne tobakken fra børnenes verden og sætte aldersgrænsen op for køb af alkohol. Ved at tænke sundhed ind i vores infrastruktur og arkitektur kan vi stimulere til mere fysisk aktivitet.
Her skal politikerne på banen, og de har naturligvis et stort fokus på samfundsøkonomien. Det er derfor vigtigt at gøre op med den farlige myte, at investering i sund livsstil først giver positivt afkast langt ude i fremtiden. Sund livsstil kan nedsætte sandsynligheden for, at mennesker med risikofaktorer bliver syge, modvirke forværring af eksisterende sygdom og øge livskvaliteten i alle aldersklasser – også på kort sigt.
Jeg sender din opfordring videre til Lørdagslivs læsere: Send gerne jeres personlige historier om, hvad I har opnået ved at bruge Kram og SSS.
Bør jeg tage medicin mod forhøjet kolesterol?
Palle: Jeg er en mand på 73 år, der har haft let forhøjede kolesteroltal i mange år. Jeg ryger ikke, drikker meget lidt, har et bmi på 23 og bevæger mig meget. Jeg dyrker ikke styrketræning, ej heller konditionstræning, men tager daglige gå- og cykelture. Min kone og jeg lever rimeligt sundt, kun en kage om fredagen og ved festlige lejligheder og ingen søde drikke. Fra jeg blev testet i 2019 til nu, er mit kolesteroltal steget fra 6.0 til 6.6 mmol/l. HDL kolesterol er uforandret på 1.3.
Lægen taler nu om eventuelt at udskrive medicin, men har ladet det være lidt op til mig selv. Jeg vil ikke være glad for at tage statiner, jeg har hørt, at der er mange bivirkninger, og jeg bryder mig generelt ikke om at tage medicin. Hvad vil du råde mig til?
Bente Klarlund Pedersen: Det er veldokumenteret, at forhøjet kolesterol i nogen grad kan reguleres af sund livsstil med bl.a. sund kost og masser af motion. Men trods sund livsstil kan kolesterolet alligevel være højt. Spørgsmålet er, om man i så fald skal tage medicin. Og ja, det mener jeg, at man skal. Forhøjet kolesterol øger nemlig risikoen for blodpropper i hjerne og hjerte. Det er imidlertid individuelt, hvornår et kolesteroltal er så højt, at kolesterolsænkende medicin med statiner er tilrådeligt. I nogle tilfælde kan kolesterol være så højt, at man skal have medicin med det samme. I andre tilfælde vil lægen ordinere livsstilsændring.
Men det spiller også ind, om der er andre risikofaktorer, herunder arvelig disponering. Er der det, vil man gå mere aktivt til værks med medicin, dvs. man vil ordinere medicin ved et lavere kolesteroltal, end hvis man har forhøjet kolesterol uden en samtidig arvelig komponent.
Risikofaktorer udover genetisk disponering er mandligt køn, mænd > 55 år, kvinder > 65 år, familiær disposition til hjerte-kar-sygdom, rygning, samtidig forekomst af forhøjet blodtryk og forhøjet kolesterol, abdominal fedme (mænd: livvidde ≥ 102 cm, kvinder: livvidde ≥ 88 cm), højt BMI ≥ 30 kg/m2, diabetes eller asymptomatisk eller symptomatisk tegn på, at hjerte, kar eller nyrer er belastede.
Man ser også på, om det høje kolesterol primært skyldes, at det er det herlige HDL- eller det lede LDL-kolesterol, der er forhøjet. Da dit HDL-kolesterol er lavt, gætter jeg på, at dit LDL-kolesterol er højt. Alt i alt hælder jeg til, at du trods sund livsstil vil have gavn af statiner, men det er din læge, der sidder inde med alle oplysninger om dig, der må råde.
Det er korrekt, at statiner kan give bivirkninger i form af muskelsmerter. Men vi skal huske, at mennesker har muskelsmerter af mange forskellige årsager. En meget stor metaanalyse fra 2022, publiceret i The Lancet, finder, at kun en procent udviklede muskelsmerter eller muskelsvaghed, der kunne tilskrives statin-behandling. Din bekymring for statin-bivirkninger skal derfor ikke afholde dig fra at følge din læges råd.
Kilde:
Cholesterol Treatment Trialists’ Collaboration. Effect of statin therapy on muscle symptoms: an individual participant data meta-analysis of large-scale, randomised, double-blind trials. Lancet. 2022 Sep 10;400(10355):832-845.
fortsæt med at læse
