På individniveau kan man sjældent sige, hvorfor en person bliver ramt af en hjerneblødning. Men der er ting, du kan gøre for at nedsætte din risiko.

Klarlunds klumme: Sådan nedsætter du risikoen for at blive ramt af en hjerneblødning

Fotocollage Tomas Østergren. Grafik: Polgrafik/Pixabay
Fotocollage Tomas Østergren. Grafik: Polgrafik/Pixabay
Lyt til artiklen

Når en person på 52 år falder om med en hjerneblødning, er det naturligt at spørge: Hvorfor? I omtalen af Søren Papes død var der gisninger om, at det var hans politiske liv, en urimelig presse og ikke mindst et stressfuldt hovedbestyrelsesmøde, der var årsag til den hjerneblødning, der gjorde en ende på hans liv. Men hvorfor får man en hjerneblødning, og er stress en årsag?

Stroke er en samlet betegnelse for blodprop i hjernen og hjerneblødning. Hver femte dansker rammes af stroke, i folkemunde kaldet slagtilfælde. Det kan være sort uheld. Sunde mennesker, der gør alt det rigtige, kan blive ramt, og ofte kan man ikke pege på en forklaring.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her