Antallet af provokerede aborter i Danmark steg med to procent i 2023 sammenlignet med året før.

Det viser nye tal fra Sundhedsdatastyrelsen.

Helt konkret blev der udført 325 flere aborter sidste år end i 2022. Det samlede antal lyder på 15.260.

Udviklingen i retningen af at flere aborter sker tidligt i graviditeten, fortsætter, ligesom det er tredje år i træk, at det samlede antal aborter stiger.

77 procent af alle aborter sidste år blev udført før uge otte. For godt ti år siden var det 61 procent, der skete i løbet af de første to måneder af graviditeten.

Debatten om abortgrænsen, der for nuværende er 12. uge, har længe været fyldt med delte meninger.

Den blussede op, da et flertal i Det Etiske Råd i september sidste år anbefalede at hæve grænsen til 18. uge.

Politiske forhandlinger om nye regler på området begyndte i midten af marts. Forventningen er, at der landes en aftale inden for de kommende uger.

Men selv om det tyder på, at 12-ugers-grænsen, der ikke har været pillet ved i 50 år, sættes op, er der selv i regeringen ingen fælles linje om grænsen.

Moderaternes overbevisning flugter med Det Etiske Råds anbefaling. Socialdemokratiet ser gerne, at grænsen hæves, men vil ikke sætte en konkret grænse.

Ifølge Jyllands-Posten havde heller ikke Venstre gjort sin holdning op i starten af marts.

Det er, til trods for at Venstre sammen med Enhedslisten åbnede op for diskussionen om en højere grænse tilbage i 2022.

Tallene fra Sundhedsdatastyrelsen viser også, at antallet af medicinske aborter fortsat stiger, mens der gælder det omvendte for kirurgiske aborter.

Der indgik kirurgi i 15 procent af aborterne sidste år. For 11 år siden lå andelen på 38 procent.

Ifølge afdelingschef Mette Keis Jepsen er det ’som udgangspunkt’ positivt, da medicinske aborter er mindre indgribende.

»Det samme kan man sige om tidlige kontra senere aborter, siger afdelingschefen i en meddelelse.