David på syv år elsker slik.
Men hans mor, Helle Lyngbye, har bestemt, at hverken han eller hans to mindreårige søskende må have en julesok til at hænge i det lokale supermarked, som de fleste andre børn i byen har det.
»Vi aner jo ikke, hvad det er for noget slik, der kommer i sokken. Det kan indeholde alt muligt. Jeg synes, ideen er sød, men børnene får i forvejen tilbudt utrolig meget slik i december«, forklarer 39-årige Helle Lyngbye foran de tre lange rækker med julesokker, som er spændt ud på snore over køledisken i Rema1000 i Fløng.
Helle Lyngbye har taget David med på det ugentlige indkøb til hele familien, som tæller tre børn og to voksne. Hun arbejder til daglig som informationsmedarbejder i en energivirksomhed, mens hendes mand er miljø- og sikkerhedsleder på RUC. Sortering i slik og sodavand
Familien prøver at leve et liv uden kunstige tilsætningsstoffer og farvestoffer, og derfor går de målrettet efter økologiske fødevarer.
Der bliver ikke drukket sodavand hos familien Lyngbye, og når børnene hver fredag får lov til at spise slik, er forældrene opmærksomme på, at der ikke er azofarvestoffer i det slik, der bliver serveret.
»For os er det enkelt at handle, fordi der er mange ting, vi ikke behøver overveje at købe. Når det er sagt, så mener jeg, at det generelt skulle gøres nemmere at være forbruger. Vi vil hellere spise slik med 100 procent sukker frem for slik med et nummer«, siger Helle Lyngbye. Kontante svar
»Må jeg ikke få dem her? Hvad med dem her? Dem elsker jeg«, afbryder David og holder to chokoladejulemænd frem i strakte arme mod sin mor.
»Nej«, lyder det kontante svar.
»Men de koster kun ni kroner«, prøver David. Uden held.
Han fortsætter til små julekugler, over konfekt og ender til sidst med ti marcipanbrød, som han allernådigst får lov til at lægge i sin egen lille indkøbsvogn.
